Smukke glasserier du bare må eje

Indlæser...
Smukke glasserier du bare må eje

Vi elsker glas her hos BarLife. Derfor kan du også finde et kæmpe udvalg af alle slags glas til alle tænkelige drikke og lejligheder her hos os. Det er ganske almindeligt at udvælge sine glas fra et mere isoleret udgangspunkt forstået på den måde, at rødvinsglas, hvidvinsglas, ølglas, vandglas osv. er blevet valgt til hver for sig.

Og vi har da også selv ved flere lejligheder fremhævet enkeltstående glas, som individuelt kan skabe en helt særlig atmosfære omkring den type af drik, som du vil nyde i glasset.

Men i dette blogindlæg vil vi fjerne fokus fra enkeltmandspræstationerne og i stedet hylde det samlede udvalg af glas, som du vil opleve ved at købe glas fra den samme glasserie.

Du får i dette indlæg præsenteret 3 fantastiske glasserier, som prismæssigt og designmæssigt adskiller sig meget fra hinanden, men som vil give dig et godt indtryk af, hvad du får ud af at samle glas fra den samme kollektion.

 

Diamante fra Luigi Bormioli

Den første glasserie, vi vil fortælle dig lidt om, er blevet fremstillet af det italienske glashus Luigi Bormioli, som er en kær ven af huset. Vi kunne fortælle dig stolpe op og stolpe ned om, hvorfor du altid lige bør spejde efter de italienske glas, men vi vil henvise dig til dette blogindlæg, hvis du er nysgerrig på, hvem Luigi Bormioli er.   

Deres Diamante kollektion er relativt nylanceret, og den består i alt af 6 forskellige glas. Et lowball glas samt et highball glas der kan bruges som både vandglas, drinkglas eller til servering af stærkere spiritus som whisky eller rom. Derudover er der to størrelser vinglas, et flute champagneglas og så et cocktailglas, som er særligt dedikeret til forskellige gin-cocktails.

Luigi Bormioli er kendt for deres særlige fremstillingsteknikker, hvoraf selve glasmaterialet er en meget vigtig brandfaktor. De har nemlig selv udviklet et krystalinmateriale, som alle deres glas bliver skabt ud fra. Oftest er det klare krystalglas, men lige netop i tilfældet med Diamante har alle glassene nogle flotte mønstre, som giver dem en unik karakter. Det er samme mønstertype som går igen ved alle glassene, og derfor skabes der en fantastisk rød tråd, som er med til at give din borddækning en meget eksklusiv og samtidig en meget afslappet atmosfære.  

 

 

Willsberger Anniversary fra Spiegelau

Fra italienske krystalglas hvor tematikken især kranser omkring den gode vinoplevelse, skal vi nu en tur til det tyske glaspusteri Spiegelau, som gennem de seneste 30 år har fremstillet Anniversary-kollektionen, der er designet af Johann Willsberger. I kontrast til Diamante-serien så har du her et større udvalg af forskellige glastyper, hvilket gør Anniversary-kollektionen mere komplet.

Især er serien kendt for de flotte whiskyglas, og generelt de karakteristiske træk som går igen ved digestif-glassene samt den meget ekspressive vin-dekanter.   

Især deres spiritusglas har denne meget særprægede glasform, hvor den nederste del af skålen næsten er helt flad, men hvor glasset alligevel buer flot indad og afslutter ved åbningen, som er forholdsvis smal. Foruden det æstetiske så tjener denne glasform et klart praktisk formål, hvad angår indkapslingen samt præsentationen af de duft- og smagsnoter, som du vil opleve, ved at bruge spiritusglassene fra Anniversary-kollektionen.

Alt i alt en rigtig flot glasserie, som emmer af høj kvalitet og et smukt design.

 

Stem Zero Nude  

Vi slutter af på toppen, og her har vi virkelig fundet en af vores mest eksklusive brands frem. Det er nemlig fabrikanten Nude, som har fremstillet de smukke vinglas i serien Stem Zero. Her handler det udelukkende om at lave perfekte glas til vin og champagne, og som du nok kan se, har disse glas en mageløs elegance.

Stilken er så tynd, at når du holder om den, ligner det at skålen svæver frit og ubekymret rundt over bordet. Men lad dig ikke narre af det skrøbelige udseende, fordi glassene er lavet af verdens stærkeste blyfri krystalinmateriale. Du får dermed glas, som kan holde til en hel del mere end det gennemsnitlige glas.

Nøglen hos Nude ligger i det enkle og simple udtryk, hvilket samtidig er med til at gøre glassene så eksklusive at kigge på. Og der ligger en dyb kompleksitet i udviklingen af kollektionen, så du får virkelig en meget fin fornemmelse, når du sidder med et Stem Zero Nude vinglas i hånden.

Dette er glas, som skal opleves, og vi vil derfor ikke fortælle meget mere i denne omgang.

 

Men vi håber, at du har fået øjnene en smule op for de mange vidunderlige glasmuligheder, som ligger for fødderne af dig, og at du har lyst til at dykke dybere ned i de forskellige glasserier, som vi har præsenteret for dig i dette blogindlæg.

 

Rigtig god fornøjelse!



Trustpilot ratings 4.6 Google ratings 4.6
Copyright © 2015-2021 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna