De glas ingen kan undvære til en perfekt aften

Det er utroligt vigtigt, at de forskellige vine serveres i de rigtige glas, så vinen kan iltes og temperaturen forblive nogenlunde den samme. Derudover skal du gerne sidde med en behagelig fornemmelse, når du sidder med vinglasset i hånden.Dermed har du gode chancer for at finde netop dit næste vinglas her hos os. Vores vinglas er nøje udvalgt efter vores principper: Høj kvalitet til fornuftige priser, hvilket du selv kan bevidne, når du går på opdagelse iblandt vores mange både billige og dyre vinglas. Læs mere her
Indlæser...
Filtrer

SÅDAN VÆLGER DU DET RETTE VINGLAS

Ved første øjekast kan de fleste vinglas se meget ens ud, men små designforskelle har faktisk en stor indflydelse på, hvordan du sansemæssigt oplever en vinen.

Vinglasset kan aldrig ændre på, hvordan en given vin smager, men glasset er i den grad med til at definere hvilke duft- og smagsnuancer, som bliver fremhævet i vinen, når du smager på den.

Glassets form bestemmer hvor meget luft vinen kommer i kontakt med, hvor meget aroma der slippes fri, hvor vinen først rammer din tunge, og endda vinens temperatur. Alle disse elementer er med til at definere din samlede vinoplevelse, og derfor spiller vinglasset en meget vigtig rolle.

Herunder kommer der en beskrivelse af de generelle glasformer, som du hyppigst vil møde indenfor genren af vinglas.

Leder du efter et stort udvalg af vin, finder du her vores vinsortiment, hvori der både er billige vin og meget eksklusive flasker.


BREDE GLAS

Det brede vinglas har en stor overflade, som dermed ilter vinen mere. Den forstørrede vinoverflade øger lufttilstrømningen til vinen, hvilket øger alkoholfordampningen i glasset.

Denne fordampning kendes også som vinens aroma, da en stor del af vores smagsindtryk afhænger af den tilhørende duft. For vin er duftindtrykket altså en utrolig vigtig faktor, og netop i denne fase spiller vinglasset en utrolig vigtig rolle.

Især når det kommer sig til rødvine kan aromaen ændre vinens smag drastisk, hvilket også er en af grundende til, hvorfor de fleste rødvinsglas har en meget bred skål.


SMALLE GLAS

Lettere vine nydes bedst i smalle vinglas, da for meget aroma kan overskygge de mere delikate smagsvarianter. De smallere og højere glas reducerer vinoverfladen og bevarer dermed køligheden og den sarte smagsbuket, som du ofte finder i hvidvine.

Mousserende vine som f.eks. champagne nyder også godt at denne glasform, da bredere glas forårsager hurtigere fordampning af den karakteristiske kulsyre, hvilket også er årsagen til at de fleste champagneglas er både høje og smalle.


STILKEDE GLAS

Alle vinglas er stilkede glas – næsten i hvert fald. For der findes en innovativ variation af vinglas, som faktisk er uden stilk, som vi vil komme lidt nærmere ind på i næste afsnit.

For der er sådan set en god grund til, at vinglas ligesom så mange andre smageglas, er stilkede. At holde et glas ved stammen hjælper nemlig til at holde varmen fra din håndflade væk fra vinglassets skål, og dermed undgår du at præservere vinens egen temperatur. Stilkede glas kan desuden opbevares ved at blive hængt på hovedet, hvilket forhindrer gammel luft eller støv i at samles i dem.

Du kan finde et stort udvalg af glasophæng til vinglas lige her.


USTILKEDE GLAS

Og så kommer vi til det uformelle, utraditionelle vinglas uden stilk. Denne type vinglas er særligt velegnede til udendørs middage eller generelt til det uformelle middagsselskab. Selvom der naturligvis er nogle vigtige elementer, som forsvinder ved manglen af stilken på glasset, så skælder denne type vinglas sig alligevel ud.

Det er altså et glas som vil tiltrække lidt ekstra opmærksomhed fra vennerne, da det ikke er hver dag, at man lige støder på dette glas. Ønsker du ikke at bruge glassene til at servere vin i, kan du også sagtens anvende det ustilkede vinglas som vandglas og til generelt brug som drikke glas.


Allroundglasset

Måske er du stødt på nogle af de mest hardcore vineksperter, som har vinglas der er designet efter den specifikke drue, som vinen er lavet på. Og det er ikke fordi, at der ikke er super meget gevinst at hente i at bruge helt specielle glas til en særlig type drue, men det er bare heller ikke alle, som har lyst til at skulle investere mange kroner i vinglas.

Derfor kan du også finde et vinglas, som er bedre dækket allround, og som vil bære de fleste vine på en positiv måde.

Vi har rigtig gode erfaringer med dette bourgogneglas, som er et utrolig velskabt vinglas fra Zalto. Med et sådan bourgogne glas kan du få det bedste frem i langt de fleste vine, og nok i særdeleshed rødvine da glasset har en bred skål, som giver vinen en stor overflade at iltes på.


Nogle af de mest populære brands

Der findes et hav af gode glasproducenter, og du har sikkert allerede stiftet bekendtskab med vinglas fra Riedel eller de populære Erik Bagger vinglas.

Her hos BarLife finder du bl.a. et udsøgt udvalg af glas og vinglas fra mærket Nachtmann, som fremstiller flere serie i det helt traditionelle krystalglas udtryk, som fører sig næsten majestætisk frem. Fra Nachtmann finder du også flere variationer af 1920’ernes populære krystal karaffel, som passer perfekt ind på herreværelset. Hvis du er fascineret af det traditionelle krystalglas udtryk, så vil deres krystal vinglas sikkert vække din interesse.

Et andet brand som her på siden er utroligt eftertragtet, er Spiegelau. Med vinglas fra Spiegelau er du garanteret glas i høj kvalitet, og du kan desuden supplere din Spiegelau glasserie op med vandglas eller ølglas fra Spiegelau.

Er du stor tilhænger af rødvin, så vil især dette rødvinsglas fra Spiegelau være et glas for dig. Glasset har en bred og fyldig skål, som giver vinen en dejlig stor overflade at udtrykke sine aromaer på. Der er ikke så meget andet at sige end, glasset er smukt designet og utroligt lækkert at drikke af.

Og vi kan naturligvis ikke runde kategorier af gode glasmærker af, uden på noget tidspunkt at nævne Luigi Bormioli. For den italienske glasmager har i den grad også gjort sig fortjent til en plads blandt de absolut bedste i branchen. Vi er vilde med vinglas fra Luigi Bormioli, og det vil du også være, når først du har prøvet dem.


Pleje og rengøring af vinglas

Ovenpå en hyggelig aften, hvor der er serveret adskillige typer drikkevarer for gæsterne, så kan resultatet nemt være rigelige mængder opvask. Især rengøringen af vinglas kan for mange være en krævende proces, der indledningsvist kan virke uoverskuelig. Hvis aftenen både har stået på hvidvin, rødvin og dessertvin, så kan der hurtigt være nok at se til, hvis glassene både skal vaskes og tørres i hånden. En forhenværende fordom lyder nemlig, at vinglassenes værste fjende er opvaskemaskinen. Det er dog i rigtig mange tilfælde ikke sandt. I denne sammenhæng er det vigtigt at slå fast, du selvfølgelig altid skal følge glasproducentens anvisninger og læse disse grundigt. Størstedelen af vinglas fra diverse store og anerkendte glasproducenter kan sagtens rengøres i opvaskemaskinen, hvis du har en. En anbefaling dertil lyder dog at vælge glasprogrammet på opvaskemaskinen, da vinglassene dermed skånes eftersom, at de rengøres ved lavere temperaturer. Derudover skal du selvfølgelig være opmærksom på, at opvaskemaskinen er indstillet korrekt efter vandets hårdhed samt at den er fyldt tilpas med både afspændingsmiddel og salt. Dermed opnår du det bedste resultat og dine vinglas fremstår derfor rene og skinnende. Afslutningsvist vil vi dog igen anbefale, at man altid sikrer sig, at glassene ifølge producenten kan rengøres i opvaskemaskinen inden man gør forsøget. Du sikrer hermed også, at du vasker dine vinglas ved den rette temperatur. Hvad end du vasker op i hånden eller i opvaskemaskinen, så er det nemlig vigtigt, at glassene ikke rengøres ved for høje temperaturer.


Hvilke vinglas skal du have i din samling?

I den store jungle af forskellige vinglas, kan det være svært at beslutte, hvilke man vil tilføje til sin samling. Derfor får du her en række tips til, hvordan du kan indsnævre feltet en smule.

Vores store kærlighed til hele barverdenen gør dog, at vi jo lever efter devisen om, at man ikke kan få for mange glas.

Hvis vi dog skal begrænse os en lille smule, så vil første tip herfra lyde, at det er relevant at have glas til forskellige typer vin.

Alt efter dine behov og i særdeleshed, hvor meget vinkender, vinelsker og vinentusiast du er, så kan det i begynder enden af skalaen være at have en samling af et god universelt rødvinsglas og et udvalg af et klassisk hvidvinsglas. Til festlige anledninger vil champagneglas også have sin berettigelse i din samling.

Hvis vi derimod bevæger os mod den mere avancerede ende af spektret, så kan betegnelsen glas til forskellige typer vin ligeledes fortolkes til, at man bør have glas, der er udformet til den pågældende druetype. Et par eksempler herpå er Bordeaux- eller Bourgogne glas.

Uanset om du ønsker at følge den første eller anden måde at fortolke anbefalingen på, så vil det altid være relevant at have en karaffel eller decanter i din samling. Ligesom en god proptrækker selvfølgelig også er fast inventar.


BarLife – Glas til alle situationer

Vi forhandler her hos BarLife alle typer glas og vores udvalg i vores glas shop er enormt bredt. Uanset om du er på udkig efter whiskyglas, drinksglas, snapseglas eller noget helt fjerde, så har vi helt sikkert lige det glas, du leder efter.


Her hos os finder du både billige ølglas, flotte champagne glas og glas som er perfekte til farvestrålende drinks. Vores sortiment spænder bredt, hvilket omfavner alt fra billige glas til de mere eksklusive. Dermed vil der helt sikkert være glas, som kvalitets- og prismæssigt matcher dine behov.

Og skal du finde de perfekte glas til din vin, så finder du her på siden ofte gode tilbud på udvalgte vinglas, så du kan med fordel løbende holde dig opdateret med vores produkter.

Rigtig god fornøjelse!

Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna