2 drinks med kaffe, du skal prøve!


Der findes forskellige skønne bud på, hvilke drinks du kan lave, hvori kaffe indgår.
Dertil findes der både drinks, der er varme og modsat varianter, som er er kølige. Med andre ord, så er der noget til enhver smag og anledning, hvad end det er en hyggelig og velsmagende cocktail at lune sig på en kølig dag eller en forfriskende kølig kaffe cocktail, der skal nydes i solen med gode venner.
Nedenfor får du inspiration til, hvilke kaffedrinks du kan lave. Du finder drinksopskrifterne på to dejlige drinks med kaffe samt tips til, hvordan du laver de lækreste kaffedrinks.
Espresso Martini
Når vi taler drinks med kaffe, så kan vi ikke komme udenom en Espresso Martini drink. Drinken er blevet utrolig populær på ret kort tid. For et stykke tid siden var det formentlig et fåtal, der havde stiftet bekendtskab med Espresso Martini.
Den kan nu findes på et hav af drinkskort på barer og restauranter landet over, og det er med god grund. Espresso Martini er simpel at lave og kræver tilmed heller ikke alverdens ingredienser. Derudover så er smagen helt i top, hvortil drinken er både kraftfuld og cremet i smagsudtrykket. Den vil falde i manges smag, men er selvfølgelig helt oplagt til alle kaffeelskere.
Smagsoplevelsen er helt fantastisk, hvorfor den er helt ideel at servere til festligheder. Koffeinen i kaffen tilfører desuden et skud energi, der sætter lidt ekstra gang i den festlige stemning.
Selvom drinken hedder en Espresso Martini, så har den ikke meget til fælles med den klassiske Martini drink. Det eneste kan umiddelbart være serveringsmetoden, hvortil begge drinks tager sig flot ud når de serveres i Martiniglas.
Salted Caramel Espresso Martini opskrift
Nok snak om selve drinken, nu springer vi videre til, hvordan du laver en Espresso Martini. I vores store univers af drinksopskrifter finder du opskriften på en klassisk Espresso Martini. Derfor får du her drinksopskriften på en Espresso Martini i en skøn Salted Caramel udgave. Smagen af saltet karamel bidrager nemlig med fyldig, cremet og rund smag, der både givet et sødt og saltet twist til den klassiske Espresso Martini.
Du skal bruge følgende til at lave en Salted Caramel Espresso Martini:
- Isterninger
- Cocktailshaker
- Strainer
- 3 cl Kahlua kaffelikør
- 3 cl Vodka
- 3 cl Espresso
- 1 cl Salted Caramel sirup
- kaffebønner til pynt
Sådan skal du gøre:
- Du kan med fordel starte med at tilføje en smule isterninger til dit glas, så det er afkølet og klar til servering
- Fyld isterninger i din cocktailshaker, og tilføj Kahlua, vodka, espresso samt sirup dertil
- Ryst shakeren og si dernæst væsken gennem en strainer over i dit glas
- Afslut med at placere tre kaffebønner på drinkens top
- Klar til servering
Irish Coffee
Irish Coffee også kendt som Irsk kaffe er en elsket klassiker. Den er tilmed så populær, at drinken har fået en dag opkaldt efter sig. Den 25. januar står i den skønne driks tegn, og betegnes derfor som National Irish Coffee Day.
Drinken er den skønneste kombination af kaffe, whisky, sukker og flødeskum. Irish Coffee serveres lun, hvorfor den er helt perfekt at nyde i de kølige måneder på en regnfuld dag, hvor blæsten rusker i træerne.
Irish Coffee drinksopskrift
Du skal bruge følgende ingredienser:
- 15 cl kaffe
- 5 cl whisky
- 2 spiseskefulde brun farin
- 5 spiseskefulde let pisket flødeskum
Fremgangsmåden lyder:
- Tilføj brun farin til dit glas
- Hæld dernæst kaffen over og omrør til, at farinen er opløst
- Tilføj whisky
- Afslut med flødeskum og nyd!
Tip: Hvis du ønsker, at din Irish Coffee får en blødere og mere afrundet smag, så kan du undlade halvdelen af whiskyen og tilføje Baileys i stedet for.
Kaffe i drinks
Vores vigtigste tip, når du skal lave drinks med kaffe, er at du gerne skal vælge en kvalitets kaffe. Det kan godt være, at instant pulverkaffe virker som den nemme løsning, men det vil ikke give samme smagsoplevelse.
Hvis du har mulighed for det, så vil vores anbefaling lyde, at du laver en god espresso eller alternativt bruger en god filterkaffe til dine kaffedrinks.
Iskaffe drink
Udover de to ovenstående skønne drinksopskrifter med kaffe, så vil vi lige komme med en sidste anbefaling.
Iskaffe er nemlig blevet et kæmpe hit, og den forfriskende kaffedrik nydes nærmest året rundt. Derfor lyder vores anbefaling desuden, at du kan pifte din yndlings iskaffe opskrift op ved at omdanne den til en skøn drink. Lav den som du plejer og giv den et festligt strejf ved f.eks. at tilføje kaffelikør, rom eller anden former for spiritus til herligheden.
Vi håber, at du vil give dig i kast med de lækre kaffedrinks. De er absolut værd at prøve.
Om forfatteren

Barlife Bartender er skabt af Barlife.dk for at give et indblik i hvordan vores barudstyr skal bruges, hvilke værktøjer man ikke kan leve uden, samt hvilke opskrifter der er absolut nødvendige at prøve.
Relaterede Blog Indlæg
Bliv klogere på gin og dens brug
Find den helt rette drink dispenser til dit behov
Cocktail pynt gør en forskel
Sugerøret er en vigtig del af en drink
Opskrifter på alkoholfri cocktails
Kategorier
Emner
- Cocktail shaker
- Drinks
- Isterningbakke
- Jigger
- Blender
- Plates
- Stentøj
- Keramik
- Stentøjstallerkner
- Barsæt
- Bartenderudstyr
- Barredskaber
- Bartender
- Glas
- Krystalglas
- Champagneglas
- Sugerør
- Cocktailtilbehør
- Gaver
- Champagnekøler
- Barværktøj
- Drukspil
- Stentøy
- Bar sett
- Bartenderutstyr
- Glass
- Drinker
- Cocktailer
- Kaffe
- Kaffemaskine
- Kaffebønner
- Champagnesabel
- Champagne
- Vinkøler
- Proptrækker
- Grill
- Pizza
- Knive
- Knive
- Vodka
- ølglas
- Vinglas
- Luigi Bormioli
- Gin glas
- Rom
- ølkrus
- Gin
- Portvin
- Portvinsglas
- Rødvinsglas
- Hvidvinsglas
- Vandglas
- Krystal vandglas
- Snapseglas
- Snaps
- Tonic vand
- Barudstyr
- Vinkøleskabe
- Brandy
- Cognac
- Tequila
- Zalto Glas
- Romglas
- Margaritaglas
- Martiniglas
- Gin Mare
- Gin Mare Gläser
- Vinholder
- Glitter Fisk
- Shots
- Bitter
- Gammel Dansk
- Nordsø Bitter
- Juicepressere
- Saftpressere
- Slowjuicer
- Saftcentrifuge
- Steakknive
- Plastglas
- Bionedbrydelige glas
- Isterningmaskiner
- Whiskey
- Whiskey Glas
- Ølskum
- Kokos
- Likør
- Blandingsspiritus
- Cocktailglas
- Sirup
- Ginger beer
Tags