Kaffekværn guide – alt du skal vide om at kværne kaffe

Indlæser...
Kaffekværn guide – alt du skal vide om at kværne kaffe

For at lave en god kop hjemmebrygget kaffe, er en god kaffekværn en nødvendighed. Ved at kaffen laves på friskkværnet kaffe sikrer du friskhed, men derudover beholder du smagen og dybden i kaffen.

Kunsten at kværne sine egne bønner, er slet ikke så kompleks som man kunne have tendens til at tro. Det at kværne sine kaffebønner selv, er en af de ting, der har størst betydning for smagsoplevelsen. Derfor kan man næsten påstå, at en kaffekværn er en god måde at gøre dig selv og din kaffe en tjeneste. Der er desuden ikke noget, der slår duften af friskkværnet kaffe.

 

En stor jungle af kaffekværne

Der findes alverdens forskellige udgaver af kaffekværnen. De varierer eksempelvis i variant, hvori man overordnet ser to forskellige inddelinger, nemlig manuel og elektrisk.

Derudover findes der diverse udgaver alt efter, hvilken producent, som står bag. I vores sortiment finder du eksempelvis mærker som Gastroback, GRAEF og Cloer. Udover at de varierer i mærke, så er der blandt andet også forskel i antal indstillinger, størrelse, hastighed, kapacitet, udseende, støjniveau og meget andet.

For at gøre beslutningen omkring, hvilken kaffekværn du ønsker at erhverve dig, en smule nemmere, så kan du nedenfor få inspiration og tips til, hvad der adskiller de forskellige varianter og dermed indsnævre feltet en smule.

 

Manuel eller elektrisk?

Den elektriske kaffekværn er effektiv og hurtig. Derudover vil formalingsgraden typisk være ret stabil ved brug af en elektrisk kværn. Ved den elektriske udgave har du som oftest et udvalg af forskellige indstillinger, hvorfor du altså har mulighed for at få din kaffe præcis som du ønsker den.

Udover at du har mulighed for at indstille formalingsgrad, så er der på mange varianter desuden også mulighed for at indstille efter antal kopper. Kværnen sørger derfor for at male den rette mængde, som passer til den angivne kapacitet. Dette gør det væsentlig nemmere at dosere præcis den mængde du skal bruge.

Den manuelle kaffekværn betjenes som navnet afslører manuelt. Modsat den elektriske, så kræver denne udgave ikke strøm.

Alt efter, hvilken mængde du skal bruge, vil den manuelle kaffekværn naturligvis være en anelse langsommere end den elektriske. Der er dog for mange noget helt særligt og autentisk over at være en del af håndværket, hvis du kan nikke genkendende til førnævnte, så vil en manuel kaffekværn, hvor du med håndkræft kværner bønnerne være et oplagt valg til dig.

Når du skal vælge kaffekværn, kan du med fordel se nærmere på varianter med en konisk kværn eller keramiske blade. Der er nemlig en række fordele ved en såkaldt konisk skive, konisk kværn eller keramiske blade. Herunder en mere ensartet maling af din kaffe, men derudover bibeholder det også kaffens aromaer bedst muligt, da du ikke risikere, at bønnerne overophedes undervejs.

Kort fortalt, så bør dit valg af kaffekværn helt overordnet afhænge af, hvilke bryggemetode du anvender.

 

Hvorfor friskkværnet kaffe

Nymalet eller friskkværnet kaffe sikre, at man får mest muligt ud af kaffens aromaer. Derfor er det altså ikke nødvendigvis kaffebønnernes prisniveau, der er afgørende for, hvor god en kop kaffe du ender ud med. Faktorer som kværne- og brygningsmetode blandt andeti form af, hvilken kaffemaskine, er nærmest altafgørende for smagsoplevelsen. Hvis muligt vil det derfor altid være at anbefale, at kaffen kværnes umiddelbart inden brug.

 

Hvordan skal kaffen males?

Der er stor forskel på, hvor groft eller fint kaffen skal males. Dertil vil dette i høj grad afhænge af, hvilken bryggemetode du anvender. Kaffebønnerne skal eksempelvis ikke males på samme måde, hvis de anvendes i en stempelkande som hvis du brygger en god espresso eller hvis du laver filterkaffe.

På kaffekværnen vil der typisk være forskellige indstillinger at vælge i blandt. Alt efter, hvilken kværn vil der enten være en håndfuld muligheder eller modsat utrolig mange muligheder. GRAEF kaffemøllen giver dig eksempelvis hele 40 forskellige indstillinger at vælge i blandt.

 

Bliv en vaskeægte kaffe connoisseur

En god kop kaffe er den perfekte måde at forkæle sig selv på i hverdagen, men desuden også en helt ideel anledning til at kredse lidt ekstra om dine gæster.

Udover at selve smagsoplevelse i sig selv er imponerende, så findes der også et udvalg af udstyr, der gør hele seancen ekstra imponerende.

I den forbindelse kan du eksempelvis undlade at sætte en mælkekarton på bordet og i stedet for bruge en mælkekande, som netop er specifikt lavet til når du skal skumme mælken til din kaffe.

Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom kaffekrus og -kopper. Valget heraf spiller en betydelig rolle for, hvordan kaffen tager sig ud rent æstetisk.

Derudover kan du med fordel have et udvalg af forskellige kaffesirupper, der kan tilføre lidt smagsnuancer af eksempelvis vanilje eller karamel til din kaffe.

Hvis du ikke ønsker at nyde al den skønne kaffe øjeblikkeligt, vil det være en stor fordel, hvis du har en god termokop eller termokande, der kan opbevare kaffen og selvfølgelig vigtigst af alt holde kaffen varm.

 

Forskellige måder at nyde kaffe på

Udover at du kan nyde kaffen som den er, så tager den sig også godt ud i samspil med isterninger, iskold mælk og måske et drys af en dejlig sirup. Resultatet bliver som du formentlig har gættet, en forfriskende iskaffe.

Hvis du er lige så vild med kaffe som vi er, så bør du desuden også tage et kig i vores drinksunivers, hvori vi har en samling af opskrifter på drinks med kaffe.

Som du sandsynligvis ved, så findes der forskellige kaffebønner. I relation til det, vil vi anbefale dig at prøve dig frem, så du kan finde frem til, hvilken variant, der er din favorit. Det er nemlig i høj grad en smagssag, hvilke bønner man foretrækker.



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna