Hvordan skal jeg opbevare min vin? – Sådan vælger du den rigtige vinreol

Indlæser...
Hvordan skal jeg opbevare min vin? – Sådan vælger du den rigtige vinreol

Der findes utallige muligheder når vi taler om opbevaring af vin, hvorfor det er en jungle at navigere i, hvilken vinholder, der er den mest optimale for dig.

Derfor har vi af selv samme årsag lavet denne guide, der giver dig en masse råd, tips og tricks til, hvordan du vælger den rigtige vinreol. Det er nemlig ikke uden betydning for din vin og smagsoplevelse, hvordan vinen har været opbevaret.

 

Tænk over placeringen

Inden du går på udkig efter en opbevaringsløsning til dine vinflasker, bør du gøre dig en række overvejelser omkring, hvor vinreolen skal placeres i rummet. Dertil er det vigtigt at undgå at placere reolen i sollys, da dette blandt andet kan forringe vinens holdbarhed og smag. I relation til vinopbevaring er et køligt og mørkt sted bestemt at foretrække.

Derudover er der selvfølgelig nogle praktiske ting, der skal overvejes i forbindelse med placeringen, da nogle vinholdere er væghængte, hvorimod andre placeres på gulvet. Der kan ydermere være stor forskel i vinholdernes størrelse, hvortil du altså både skal have din vinsamlings størrelse for øje samt om reolen passer ind i den ønskede placering.

Her hos BarLife har vi et stort sortiment af forskellige typer vinholdere, så du finder med garanti en vinholder, der passer til dine ønsker. Hvad end det er en væghængt vinreol, modulopbygget vinholder eller noget helt tredje.

 

Størrelsen på vinreolen

Det kan være svært at vurdere, hvor stor en vinholder, der er passende. Dertil kan vi dog tippe dig om, at der findes varianter, der kan udvides i takt med, at din samling vokser. Eksempelvis NOOKs innovative vinholdere, hvor du kan vælge den ønskede størrelse, men også tilkøbe ekstra moduler.

Modsat er eksempelvis væghængte vinholdere typisk mere låste i forhold til størrelsen herpå. De er dog utrolig praktiske, da vinen dermed ikke optager plads på gulvet samtidig med, at de er æstetiske at se på. Vinen udstilles nemlig med maner, så du har mulighed for at nyde synet af din samling.

Hvis reolen skulle blive fyldt op, må tippet herpå lyde enten, at det giver anledning til at nyde et godt glas vineller, at der er en undskyldning for at erhverve dig endnu en vinreol af samme slags, så der er plads til, at samlingen kan udvides.

 

Hvordan skal vin opbevares?

Vi har været omkring, at du bør undlade at opbevare dine vine for varmt eller i sollys, hvilket resulterede i tippet om, at vin skal opbevares mørkt og køligt. Derudover er der dog også andre anbefalinger, der er tilknyttet opbevaring af vin, og dem skal du selvfølgelig ikke gå glip af.

Overordnet lyder anbefalingen blandt vinentusiaster, at vin skal opbevares liggende, så korkproppen ikke tørrer ud. En udtørret korkprop medfører nemlig risiko for, at der trænger ilt ned i vinen.

 

Hvilken vinreol er den bedste?

Et spørgsmål du måske ønsker svar på, hvis du er på udkig efter en vinreol er, hvilken vinreol, der er den bedste? Dertil kan det være svært at give et klart svar, da det i høj grad afhænger af størrelsen på din samling af vin, da dette påvirker størrelsen på vinreolen, der kan svinge fra et par flaske til op mod 50 flasker, men derudover er det også afgørende om du ønsker en stående eller væghængt reol.

Ydermere kan der være stor forskel på vinholdernes æstetiske udtryk, hvorfor det også er helt op til dig at vurdere, hvilket materiale, design eller form, der falder i din smag.

I vores sortiment finder du eksempelvis reoler i metal, træ samt reoler bestående af både metal og træ. Et eksempel på sidstnævnte er Final Touchs vinreol, som har formået af skabe en kombination af metal og mørkt træ, hvilket har resulteret i en vinreol med et klassisk og stilrent udtryk.

Så for at komme tilbage til spørgsmålet, så er det op til den enkeltes ønsker, behov og præferencer at vurdere, hvilken vinreol, der er den bedste.

 

Gå all in på vinopbevaring

Hvis du ikke vil nøjes med en vinreol, men ønsker at kredse om detaljerne, så kan et vinkøleskab være ideelt for dig. Bliv endnu klogere på vinkøleskabe samt fordelene ved et vinkøleskab.

Vi kan ikke komme udenom, at vinkøleskabet mestrer opgaven at opbevare vin til perfektion. Vin der opbevares i et vinkøleskab, er under de rette temperaturer og optimale forhold, hvilket gør, at du får den bedst mulige oplevelse af din vin.

 

Som du formentlig kan fornemme, så er der en lang række faktorer i spil når det skal besluttes, hvilken vinreol, der er den rigtige for dig. Gå på udkig i vores sortiment af vinholdere og vinreoler, hvor du næsten med garanti finder en, der passer til dig.



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna