Bring restaurantstemningen hjem – en perfekt hjemmedate

Indlæser...
Bring restaurantstemningen hjem – en perfekt hjemmedate

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan arrangere en helt speciel aften, så har vi her samlet forskellige tips, tricks og ideer til hvordan du kan planlægge en stemningsfyldt, hyggelig og romantisk hjemmedate. En hjemmedate er nemlig en skøn måde at forkæle, prioritere og overraske din partner. Vi har tilmed samlet tips til, hvordan du kan gøre dig lidt ekstra umage, så du kan skabe restaurantoplevelsen derhjemme.

Anledningerne kan være mange. Det kan både være for at markere mærkedage i form af Valentines dag, årsdag, bryllupsdag, men en hjemmedate er også et fantastisk afbræk fra hverdagen. Læs med nedenfor, så er du helt klar til at planlægge en aften som I vil mindes længe efter.

 

Vejen til hjertet går gennem maven

Til en god date, er der udover godt selskab også god mad. Måltidet bliver nemlig samlingspunkt for samtalen og gode stunder. For at hive restaurantoplevelsen hjem kan du med fordel gøre lidt ekstra ud af maden eksempelvis ved at servere flere retter.

Alt efter, hvordan dine evner er i køkkenet, kan du enten imponere med en hjemmelavet middag eller forhøre dig ved en restaurant, café eller lignende i nærheden og bestille maden udefra. Hvis du har tid og mulighed for at kokkerere maden selv, så er der endvidere god anledning for at sammensætte en menu, der passer præcis til din partners præferencer.

Hvad end du laver menuen selv eller får hjælp udefra, så husk dog, at det selvfølgelig er tanken, der tæller. Ved at afholde daten hjemme, så er der mulighed for at nyde lækker mad i uformelle omgivelser.

Når du er i gang med at gøre dig tanker om menuen, så kan du med fordel overveje, hvilke drikkevarer du vil servere dertil. God mad skal nemlig gerne nydes i samspil med drikkevarer, der er perfekt afstemt til måltidet. Hvis du ønsker at gøre aftenen ekstra speciel kan du eventuelt vælge en hvidvin, rødvin og dessertvin, der passer særligt til den menu du serverer. Du kan også forkæle med en god velkomstdrink, så aftenen starter med manér.

 

Kæl for detaljerne

God mad bør anrettes og præsenteres pænt. Derfor er vores anbefaling, at du gør dig ekstra umage med borddækningen. Lad dig gerne inspirere af det veldækkede bord man bliver mødt af når man tager på restaurant. Det giver nemlig meget også at fokusere på de små detaljer som, at bordet er pyntet med en flot dug, der er dækket op med servietter, at vand fyldes i smukke karafler eller at vinglassene skinner. Stearinlys, en lille vase eller andet bordpynt hører sig også til, og er nærmest prikken over i’et til date night.

Find det fine service frem, og dæk gerne op med flere tallerkner, bestik og glas, så der er særskilt service til forret, hovedret og dessert. Det er nemlig ikke for sjov, at der er en talemåde, der lyder at man også spiser med øjnene.

Vælg gerne smukt, stilrent og klassisk service, da dette også bidrager til at skabe restaurantstemingen derhjemme. Her lyder vores anbefaling at kigge nærmere på Zalto, som har specialiseret sig i at lave smukke vinglas, hvorfor de mestre kunsten til perfektion.

 

 

Skab den rigtige stemning

Udover at det smukt dækkede bord, tændte stearinlys og duften af dejlig mad giver en helt fantastisk stemning, så kan du også gøre lidt ekstra for at skabe en ekstra hyggelig atmosfære. Hertil kan du blandt andet tænde en højtaler med en passende playliste, der skaber lidt stemningsfuld baggrundsmusik.

Udover at have fokus på et veldækket bord, kan en ide endvidere være at iklæde dig et fint sæt tøj, så virker det hele ekstra gennemført.

Hvis du er lidt kreativ anlagt, kan du også planlægge en aktivitet, så I får et lille afbræk fra måltidet. Det kan eksempelvis være, at I skal prøve at lave lækre hjemmelavede cocktails sammen, hvor du kan købe en skøn drinkspakke til formålet.

 

Så er der bare tilbage at ønske dig rigtig god fornøjelse med at planlægge og overraske din partner med en fantastisk hjemmedate, hvor der virkelig er kredset for detaljerne. Vi håber i hvert fald, at du har fået ideer til, hvordan du kan arrangere en date night derhjemme.



Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna