Fuld knald på smagene – Minttu Peppermint og Minttu Choco Mint

Indlæser...
Fuld knald på smagene – Minttu Peppermint og Minttu Choco Mint

Minttus produkter er populære, og det kan vi virkelig godt forstå. Det er produkter med finsk oprindelse i højeste kvalitet, hvor der absolut ikke er sparet på smagene. Deres pebermynte likør Minttu Peppermint er særligt populær, men vi kan heller ikke komme udenom deres lækre Choco Mint variant.

Minttus historie strækker sig tilbage til slutningen af 80’erne, hvorefter det har indtaget alverdens skisteder. Den skønne friske smag af mynte er et kæmpe hit til afterski, men det har også sidenhen vist sig, at den ikke kun er fantastisk i kulden, hvorfor du også sagtens kan lave forfriskende sommercocktails ved brug af Minttu.

 

Aller højeste kvalitet

Den finske likør er af højeste kvalitet, hvilket både kommer til udtryk i den skønne smag, men også i fremstillingsmetoden, hvor alt er gennemtænkt ned til den mindste detalje. Minttu fremstilles af råvarer, hvor der er fokus på friskhed og kvalitet, som resulterer i en fantastisk smagsoplevelse.

Der bruges det reneste finske grundvand til fremstillingen, som derefter blandes med sukker arter og frisk mynte, hvorefter det trylles om til en krystalklar væske, der til sidst hældes på de fine isterningeformede Minttu flasker, der blandt andet er prydet med en bjergkæde.

Udover at råvarerne er nøje udvalgt, så gør samme høje kvalitet sig gældende i hele fremstillingen af den imponerende spiritus. Fabrikken, som er beliggende i den finske by Turku drives af genanvendt træ- og vindenergi.

Så udover, at Minttu kan prale med sin høje kvalitet, så er fabrikken tilmed miljøbevidst. Der er altså udelukkende roser til Minttus produkt, produktion og miljø tiltag, hvor de eksempelvis har fokus på affaldshåndtering samt reducering af vandforbrug, så der er ikke andet end gode grunde til, hvorfor man skal smage den skønne pebermyntelikør.

Der stilles utrolig høje krav til produktet, hvilket også kommer til udtryk i de 3 kvalitetsstempler som spiritussen har opnået. Derudover gennemgår væsken op mod 40 undersøgelser på et laboratorie i forbindelse med kvalitetssikringen.

 

Minttu Peppermint

Peppermint varianten startede hele Minttu rejsen. Netop denne variant er uden tvivl også blandt de mest populære i Minttu serien. Smagsnuancerne i den legendariske Minttu Peppermint karakteriseres ved en frisk og fyldig pebermyntesmag.

Grundet væskens alkoholprocent på 30-50% formår spiritussen både at være kølig og frisk i udtrykket grundet pebermyntenoterne samtidig med, at alkoholen gør, at du oplever varmen strømme gennem kroppen. Dette pointeres endvidere med deres slogan ’Cold On The Outside – Warm On The Inside’.

Grundet den dejlige kraftfulde mynte smag fandt spiritussen hurtig sin vej ind på barerne hos alverdens skisteder, hvor den typisk nydes til afterski som et forfriskende shot. Den er dog skøn at nyde året rundt uagtet om anledningen er afterski eller ej, og kan ydermere både nydes rent, men er også fantastisk som en del af en cocktail eller som et frisk pust til en varm kakao.

 

Minttu Choco Mint

Hvis du ligesom os, er helt pjattet med smagskombinationen af chokolade og mynte, som vi eksempelvis kender og elsker det fra After Eight, så er Minttu Choco Mint uden tvivl noget for dig. Minttu Choco Mint’s smag har samme friske myntesmag som Minttu Peppermint, men har derudover også tilført en dejlig uimodståelig smag af chokolade.

Denne lækre smagskombination vil med garanti glæde alle chokoladeelskere. Choco Mint varianten er netop resultatet af den store kærlighed, der er for den populære drink Minttu-Kaakao, hvor pebermyntelikøren nydes i samspil med kakao. En skøn sammensætning af sødme og friskhed, der uden tvivl sætter gang i festen.

 

 

Skal Minttu drikkes rent?

Minttu er en af de typer spiritus, der både kan nydes som shots samt indgå i cocktails. Der er altså forskellige måder hvorpå, at du kan nyde den finske spiritus. Hvis det er første gang du skal smage Minttu, så bør du starte med at smage væsken rent for at opleve smagsnuancerne fuldt ud.

Nyd væsken som shots, hvor den serveres iskoldt med en temperatur mellem -14 og -18 °C. Der findes derudover forskellige cocktails du kan lave med Minttu, hvortil du eksempelvis kan servere den iskoldt mixet med limonade eller Baileys.

 

Minttu drinks

Blandt de mest populære cocktails med Minttu, er den såkaldte Minttu-Kaakao. Førnævnte er en skøn klassiker, der er mødet mellem varm kakao, flødeskum og Minttu, hvor pebermyntesmagen virker som et frisk pust til kakaoens sødme.

 

Minttu-Kaakao

For at lave den uimodståelige Minttu-Kaakao skal du bruge følgende

  • 4 cl Minttu Peppermint
  • 2 dl opvarmet mælk
  • 3 tsk. Sød kakao pulver
  • Flødeskum til pynt

 

Fremgangsmåden er:

  1. Bland alle ingredienserne sammen
  2. Afslut eventuelt med at toppe hele herligheden med let pisket flødeskum.

Tip: Hvis du er rigtig vild med smagen af chokolade, kan du med fordel bruge Minttu Choco Mint eller tilføje Chokolade sirup til blandingen.

 

Hvis ikke du allerede har Minttu Peppermint eller Minttu Choco Mint stående i barskabet, så kan du nok fornemme, at der er mange gode grunde til, at den bør tilføjes til din spiritus samling.



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna