BarLifes guide til Tequila

Indlæser...
BarLifes guide til Tequila

Har du også fået smag for tequila? Det kan selvfølgelig også være, at de mange byture har medført utallige tequilablackouts, og du væmmes bare ved tanken om et tequilashot i det klassiske engangsshotglasformat, som udstråler en ubarmhjertig sprittet aroma, og som uden tvivl vil banke løs på din store tømmermandsdør dagen efter.

Uanset om du befinder dig i tequilahimlen, eller du lige skal overtales til at konvertere, så vil vi i dette blogindlæg gøre vores ypperste for at fremhæve tequilaen fra sin absolut bedste side. 

Vi vil gennemgå fem forskellige Premiumtequilaer, som alle vil overbevise tvivlerne om, at tequila hører til sammen med andet nydelsesspiritus.   

 

Kah Tequila Anejo

Som du nok kan se, begynder vi en anelse kontroversielt, hvis vi ser udelukkende på den enormt dekorative flaske. Men ikke desto mindre så er Kah Tequila Anejo virkelig en populær premiumtequila blandt entusiasterne.

Denne udgave er en del af en samlet serie på fire forskellige flasker, som alle er håndmalet med motiv af et kranie. De er fremstillet som en hyldest til den latinamerikanske helligdag, Dødens Dag, hvor de døde bliver fejret.

Du får her en tequila, som er lagret i to år på amerikanske egefade, og den høje agavekvalitet er med til at skabe et ganske særpræget produkt. Næsen bærer præg af en mørkere dybde med bl.a. kaffe, tobak og chokolade, mens smagen, foruden den naturlige agave, bevæger sig i en lettere retning af vanilje og forskellige krydderier.

En udsøgt flaske som vi varmt kan anbefale, og som endda også har vundet guld i 2010 for den bedste tequila i dens vægtklasse.

 

 

1800 Tequila Anejo

Måske du allerede har bemærket den helt vidunderlige farve på denne tequila? Det er hvad der sker, når lagringen foregår på egetræsfade, som har været brugt til bourbon.

En fantastisk lækker flaske som både kan nydes rent, men som også er helt fantastisk at bruge i drinks. Den er lavet på 100% agave, hvilket giver den en utrolig behagelig og blød tilstedeværelse, som blot gør den nem at omgås.

Du får virkelig en god tequila for pengene, som vil sætte gang i festen, hvad end det er i selskab med salt og citron, eller om det er som en del af en lækker cocktail f.eks. den famøse Long Island Iced Tea.

 

Don Julio Tequila Reposado

Vi fortsætter listen med endnu en perle af fadlagret tequila. Don Julio Reposado er lagret på egetræsfade i otte måneder, og på aromaskalaen får du virkelig smæk for skillingen. Den byder på dybe citrusnoter samt krydrede stenfrugter som afrundes af en blød og glat eftersmag af chokolade, vanilje, lys kanel og tørrede frugter.

Både for næsen og for ganen er det en suveræn tequila, som du har mulighed for at fordybe dig i over lang tid.

Server den som den er eller over isterninger, så længe du skænker den i et smukt smageglas, kan du ikke gøre noget galt.

 

La Hora Azul Tequila Blanco

Utrolig frisk og ren blå agave danner fundamentet for essensen af denne tequila. I modsætning til de tre foregående flasker er La Hora Azul Blanco ikke en fadlagret tequila. Den tappes derimod forholdsvis kort efter fremstillingen, hvilket gør den ekstra frisk og indbydende. Noterne bevæger sig i retning af citrusfrugternes dybde med et krydret strejf af peber.

Når du skal drikke denne tequila, kan du med fordel servere den sammen noget lækkert let tilbehør som agurk, vandmelon, oliven sågar champagne.

En vaskeægte nydelsestequila til den vaskeægte livsnyder.

 

Sierra Tequila Milenario Extra Anejo

Sidste punkt på dagsordenen kommer fra det populære Tequiladestilleri Sierra. Men det er ikke den klassiske Sierra med mexicanerhatten, som du her bliver præsenteret for. Både prismæssigt og smagsmæssigt bevæger vi os lige nogle trin over.

Sierra Tequila Milenario Extra Aneja er dobbeltdestilleret på 100% agave, og så er den lagret i mindst fire år på amerikanske egetræsfade.

Den lange modningsproces giver tequilaen en flot gylden farve samt en silkeblød struktur. Næsen byder på noter af honning, vanilje og karamel. Smagen byder på skønne karamelliserede noter som afrundes af eksotiske frugter og dybe krydderier.

Eftersmagen er både behagelig og vedvarende, hvilket du kan nyde godt af, længe efter du har taget et sip.

Et særdeles godt bud på en tequila, som skal hjem at stå i dit barskab.

 

Og sådan kom vi igennem fem forskellige flasker tequila, som alle har deres unikke karakteristika, og som alle vil tjene dig godt i barskabet.

Du er altid velkommen til at søge inspiration blandt vores store udvalg af spiritus, og mangler du noget pænt at servere den i, kan du finde en masse smukke glas lige her.

Rigtig god fornøjelse!



Trustpilot ratings 4.6 Google ratings 4.6
Copyright © 2020 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna