BarLifes snapseguide

Til julefrokosten, påskefrokosten eller til når du lige vil forkæle dig selv om søndagen, så er snaps virkelig en god spiritus. Den er elsket af lige så mange, som den er udskældt, og den traditionsbundne drik skiller da om noget vandende.

Den klassiske snaps at drikke til frokosten er den ikoniske ”Røde Aalborg”, som officielt går under navnet Aalborg Taffel Akvavit. Og den er også utrolig velsmagende samtidig med den er meget mild, som en god akvavit skal være.

Men du kan virkelig også finde snaps, hvor smagen er meget mere i spil, hvilket giver en helt anden oplevelse.

I dette blogindlæg vil vi fremhæve fem forskellige flasker, som du sikkert ikke selv ville udvælge, men som ganske sikkert vil falde i god jord.

Så læn dig endelig godt til rette og vær klar til at få udvidet din snapsehorisont.

 

Her kan du læse mere om, hvordan du drikker snaps med stil.

 

Bornholm Limited No. 3 ”Fadlagret”

Vi begynder listen med en fødselsdagssnaps i den forstand, at denne snaps er en del af den ”Limited edition” snaps, Bornholm destilleriet lancerer hvert år på producentens fødselsdag. Der er altså kun produceret 5000 flasker af denne fadlagrede snaps.

Eftersom lagringen er foregået på sherryfade, er der blevet opbygget en dejlig fyldig smag. Desuden er der tilføjet smagsfulde mørke rosiner for at frembringe sødme til snapsen.

En snaps som blot bliver bedre og bedre, jo ældre den bliver, og som går utroligt godt sammen med roastbeef eller en klassisk pariserbøf.

 

Nordisk havesnaps

Med rette kunne denne snaps også hedde ”nordjysk havesnaps” eftersom krydderurterne som er brugt til at krydre snapsens finish. Foruden urterne fra den nordjyske have er snapsen destilleret på æbler, hvor der nænsomt er blevet sødet til med honning.

Du får her en medaljevindende snaps i en utrolig høj kvalitet, som har de lækre noter af solbær, mynte og timian.

 

Black Oak Taffel Aquavit

Premium snaps er ikke en term som normalt anvendes, og vi er da heller ikke helt sikre på at premium overhovedet eksisterer i snapseverdenen. Men i så fald er det på tide at de tager termen til sig, for denne Black Oak Taffel Aquavit fra Copenhagen Distillery befinder sig i sandhed i en liga for sig.

Du får her en meget ren akvavit smag, som udelukkende er destilleret på kommen. Dybe noter af citron, chokolade og mynte som er resultatet af en meget langsom destillationsproces, sætter sit præg på denne kvalitetssnaps.

 

Thylandia Porse Snaps

Sæt dig ind i bussen og tag med på en skøn naturrejse til Nationalpark Thy, hvor du skal på jagt efter bladene fra Porsebusken. Så leverer du din fangst til Thylandia og resultatet bliver denne friske Porse Snaps.

Det er en fantastisk frokostsnaps, som du kan nyde enten til de højtidelige frokoster, men som du også kan nyde i ro og mag til din søndagsfrokost.

 

Bivrost Cask Aquavit

Vi slutter listen af med denne fadlagrede akvavit, som er en del sødere end den traditionelle akvavit. Destilleret med smeltevand fra Lyngen Alperne, formår Bivrost Cask Aquavit at kombinere moderne destilleringsprocesser med de mere traditionelle, hvilket især kommer til udtryk i smagen.

Med nogle skønne og meget afbalancerede krydrede noter samt et strejf af citrus og tørrede frugter, får du virkelig en nydelsessnaps med stor tyk streg under nydelse.

Og til den interesserede historieentusiast, så kan vi fortælle dig, at snapsen her lagres på sherryfade i de underjordiske gange, som under den kolde krig var en del at et kompliceret tunnelnetværk i en NATO-base.

Blot en ekstra god anledning til at fordybe dig i snapsens smag og historie.

 

Hermed kom vi til vejens ende i denne omgang, og vi håber at du har fået blod på tanden til at kaste dig ud i nogle af de mange fantastiske snapse, som der findes på markedet.

Om ikke andet så kan du jo altid starte med at forsøge dig med de fem forskellige flasker, vi har fremhævet i dette indlæg. Mangler du flotte glas at drikke snaps af, så kan du finde de ideelle snapseglas lige her.

Rigtig god fornøjelse!