3 populære typer vandglas du bør kende

Indlæser...
3 populære typer vandglas du bør kende

Der findes et hav af forskellige vandglas. De kan både variere i farve, mønster, størrelse, stil, udformning og meget andet. Hvortil det kan være en anelse forvirrende at finde rundt i de mange forskellige varianter, hvis du eksempelvis er på udkig efter nye vandglas. Derfor har vi lavet denne guide, der tager dig omkring 3 af de mest populære typer vandglas.

Vi håber, at det gør dig lidt klogere til når du næste gang skal vælge vandglas. Det kan dog være svært at finde et glas, der passer til alle anledninger, da det typisk er et behov til vandglas i hverdagen modsat, hvad man eksempelvis ønsker af et vandglas til finere begivenheder.

I dagligdagen kan der være fokus på praktik og holdbarhed, hvor det til festlige anledninger måske handler om, at vandglassene skal være æstetiske og matche dine vinglas samt den øvrige borddækning.

Derfor lyder en lille regel herfra, at man nærmest ikke kan få for mange glas, da alle glas kan noget forskelligt, så lad dig endelig inspirere nedenfor.

Krystal vandglas

Krystalglas kendetegnes ved deres imponerende og smukke mønster, der er indgraveret i overfladen. Glassets mønster gør, at alt hvad du serverer deri, bliver mere indbydende at se på. Derudover skabes et iøjnefaldende spil når lyset rammer glasset.

Krystalglasset findes i alverdens afskygninger, hvilket både kommer til udtryk i glassets størrelse og udtryk, men især i mønsterets design. Nogle har diamantlignende udskæringer, hvorimod andre eksempelvis har geometriske mønstre, riller, cirkler eller bløde linjer i overfladen. Der er endvidere forskel på, hvor stor en del mønsteret fylder. Et eksempel herpå er Nachtmanns Longdrink Jules glas, hvor mønsteret pryder hele glassets overflade. Modsat er udskæringerne på Longchamp vandglas lokaliseret mod glassets bund.

Du finder tilmed hele serier af krystalglas bestående af alt fra forskellige størrelser vandglas til vin-, cocktail- og champagneglas samt karafler. Ved at vælge flere glas med samme design, er du derfor sikker på, at alle dine glas passer sammen.

Fordelene ved krystal vandglas er ydermere, at du kan servere nærmest alle tænkelige drikkevarer deri. De er både ideelle til læskedrikke, smoothies, cocktails samt spiritus, hvor vandglasset ved sidstnævnte blandt andet kan agere whisky- eller romglas.

Farvede vandglas

De farvede glas, er blevet utrolig populære den seneste tid. Det er et frisk pust til tilværelsen og alt smager bare bedre, hvis det bliver serveret i et smukt farvestrålende glas. Farvede glas er en perfekt måde at bringe lidt liv og kulør til borddækningen. Det er med andre ord kun til at blive glad af.

I vores sortiment af farvede glas finder du en fin pallette af forskellige farver eksempelvis rosa, blå, grøn eller grå. Nogle varianter er mere farvestrålende, hvorimod andre er mere gennemsigtige i farven. Du finder endvidere farvede glas, der også har smukke mønstre som vi kender det fra krystalglassene eksempelvis Bormioli Line glas eller Libbey Hobstar glas.

Når du skal vælge farvede glas, kan det være svært at beslutte, hvilken af de smukke farver du ønsker. Dertil kan du vælge glas i en enkelt farve, men du kan selvfølgelig også vælge at kombinere flere forskellige farver. Hvis du derimod er på udkig efter glas med farverige detaljer, vil Artland Neon glasserien være noget for dig. Det er smukke klassiske glas eksempelvis vand-, gin-, vin- og champagneglas med imponerende farvestrålende detaljer, der nærmest ligner en regnbue, mod glassets bund.

Highball vandglas

Highball glasset er det modsatte af et såkaldt lowball glas eller tumbler vandglas. Highball glasset karakteriseres ved sin yndige, lange og smalle facon. Modsat lowball glasset, der sammenlignet med highball varianten, er lavere og bredere i sit design.

Der findes utallige bud på forskellige udformninger af highball glasset, men fælles for dem alle er et højt og smalt design.

Tokyo Hiball Tumbler er eksempelvis resultatet af en smuk blanding mellem krystalglas og highball glas, men derudover finder du også highball glas med et klassisk og simpelt udtryk.

Du kan bruge dine highball glas som et klassisk vandglas, men derudover er de også ideelle til servering af diverse skønne cocktails. Der findes utallige drinks og cocktails, der typisk serveres i highball glas. Hertil kan Tom Collins og Long Island Iced Tea fremhæves som et par eksempler herpå.

Glassets højde gør det endvidere ideelt, hvis du serverer noget med sugerør, hvad end det er friskpresset juice, forfriskende smoothies, en skøn iskaffe eller noget helt fjerde.

Vi håber, at du er blevet inspireret til at gå på udkig i vores store glasunivers, hvor du finder utallige forskellige glas. Med andre ord, så er der helt sikkert noget, der falder i din smag.



Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna