Sådan vælger du de rette glas

Indlæser...
Sådan vælger du de rette glas

Et vinglas er ikke bare et vinglas

Der er 3 primære elementer på et vinglas, som har betydning for smagsoplevelsen af den vin du drikker.

Åbning, størrelse og form.

Ændres disse ændres vinoplevelsen tilsvarende.  

Formen på vinglasset har nok den vigtigste betydning for den vinoplevelse du får. Et vinglas har en bredere midte og en smallere åbning, hvilket får alkoholen til at fordampe langs siden af glasset, så den ikke går ind og påvirker duftoplevelsen, som det ville være tilfældet med et almindeligt glas.

Åbningen på glasset har indflydelse på, hvor på tungen vinen rammer først. Hvis vinglassets åbning er af smallere karakter, vil du automatisk læne hovedet længere tilbage og dermed rammes den bagerste del af tungen som det første. Nogle vinglas har en let udad bøjet kant, hvilket får dig til at spidse læberne en anelse mere sammen og gør sådan at den forreste del af tungen først kommer i berøring med vinen.

Størrelsen på glasset har afgørende betydning for, hvor meget af vinen der bliver iltet. Vinens udvikling defineres i glasset og sætter dermed sit præg på din samlede vinoplevelse. 

 

Bourgogneglasset 

Bourgogneglas

I denne type vinglas får du ofte et bredere glas som giver en stor overflade. Når du hælder vin i glasset, betyder det at glasset ilter denne ekstra meget og får vinen til at åbne sig mere.
Vine som Shiraz eller Amarone vil f.eks. have rigtig godt af, at blive serveret i et Bourgogneglas.

 

Bordeaxglasset 

Bordeaxglas

Dette vinglas er en anelse smallere og koncentrerer i højere grad aromaerne i vinen. Når du drikker af bordeauxglasset, rammes først den bagerste del af tungen, som fremhæver det frugtige og nedtoner det syrlige i vinen. 

 

Universalglasset 

Universalglas

Universalglasset er lige en tand mindre end Bordeaxglasset men med samme form, og som navnet antyder, kan dette glas gå til langt de fleste rødvine og til de større og mere modne hvidvine. Hvidvine fra Bourgogne eller Chardoney kan du sagtens bruge denne type glas til. Så hvis du søger blot at have en type vinglas, der både kan rumme rødvin og hvidvin, så har du altså med universalglasset en god allrounder, der kan bære det hele. 

 

Guide til ølglas

Når det kommer sig til ølglas, er der forskellige faktorer der spiller ind på den oplevelse du får, når du drikker øl. 
For at frembringe de bedste kvaliteter i den øl du drikker, kan det være et rigtig godt valg, at bruge ølglas, som er beregnede til den specifikke øltype. 

I Belgien har de endda stor tradition for at designe glas dedikeret præcist til hver enkelte øl, men for at spare dig lidt plads i vitrineskabet, vil vi gennemgå de mest gængse ølglas, som kan anvendes generelt til specifikke øltyper. 

 

Pilsnerglasset 

Pilsnerglas

Du kender sikkert pilsnerglasset, der med sin slanke kegleformede facon, fremmer skummet i øllen og forøger din nydelse af aromaerne. Selve præsentationen af øllet er utrolig flot i pilsnerglas, hvor glassets og øllets klarhed tilsammen præsenterer øllet på flotteste vis. Pilsnerglasset er ideelt at bruge til lysere og let-drikkelige øl.

 

Snifterglasset 

Snifterglas

Som navnet antyder, er dette glas designet til at indfange skummet og aromaerne fra øllet i glasset. Dermed kan du rigtig stikke næsen ned i glasset og snifte dig til øllets karakter.
Formen på glasset er meget lig med et cognacglas med den brede midte og indsnævrede åbning.
Glasset er især egnet til at nyde en mørk ale eller en god kraftig Indian Pale Ale.

 

Tulipanglasset 

Tulipanglas

Dette glas er en klassisk allrounder og er du på udkig efter blot at have en type ølglas, så vil tulipanglasset sagtens kunne indfri dette.
Navnet kommer sig af den storslåede form på glasset, som er præget af tulipanblomstens udtryk. Glasset er derfor bredest på midten men stadig relativt bredt i åbningen.
Du får altså lidt af begge verdener fra både pilsnerglasset, hvor der er plads til skummet, samtidig med at skummet og aromaerne bevares i glasset som ved snifterglasset.
Tulipanglasset er smukt at se på og præsenterer øllet på flotteste vis.

 

Vi håber, at du med denne lille beskrivelse af bestemte typer øl- og vinglas er i bedre stand til at vælge det rette glas for dig. Eller også kan du her hos os gå på opdagelse i vores store glasunivers og lade dig inspirere til at finde glasset der matcher dine behov.

Rigtig god fornøjelse!   



Copyright © 2020 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna