Er det noget vi nyder i sommertiden, så er det en iskold og forfriskende Strawberry Daiquri. Lykken er virkelig gjort, hvis den laves på friske, velsmagende og knaldrøde danske jordbær. På den måde kan du tilmed undlade at tilføje sukker i drinken, hvorved du opnår en sundere version af den skønne drink.
Der er mange forskellige måder til, hvordan du kan lave en Daiquiri. Fælles for dem er dog, at de er baseret på rom, lime og sukkersirup. Læs med nedenfor, hvis du ønsker at vide mere om den skønne drinks. Derudover har vi selvfølgelig også et bud på en lækker Strawberry Daiquiri.

Opskrift på Strawberry Daiquiri
Som med alle andre opskrifter, så findes der mange forskellige bud på, hvordan en Strawberry Daiquiri laves. Forskellighederne er nødvendigvis ikke særlig store, men vi har udvalgt denne velsmagende variant.
Du skal bruge følgende ingredienser til én Strawberry Daiquiri
- 4 cl Bacardi Superior Rom
- 6 stk friske jordbær
- 1 cl sukkersirup
- 2 cl limejuice
- 1 cl Monin jordbær sirup
- Knust is
Fremgangsmåde
- Tilføj en håndfuld knust is i din blender
- Tilsæt dernæst resten af ingredienserne
- Kør alt i blenderen i 15-20 sekunder
- Smag til og suppler eventuelt med mere limejuice eller sukkerlage
Du kan selvfølgelig også bruge en anden jordbærsirup. Hvis du ikke har adgang til jordbærsirup, så kan det erstattes ved at øge mængden af jordbær og sukkerlage i opskriften. En anden løsning ville være at tilføre jordbærsauce.
I nogle Strawberry Daiquiri varianter, anvendes der jordbærekstrakt i opskriften. Dette fraråder vi dog, da drinken derfor kan få en syntetisk smag af jordbær. Hvis der ikke er sæson for friske danske jordbær, så kan du med fordel bruge frosne bær i stedet for. Husk blot at tø dem lidt op, inden du tilføjer dem til blenderen.
Så er det bare at sætte sig og nyde drinken.

Daiquiriens historie
Som beskrevet i ovenstående, så findes der flere forskellige versioner af Daiquiri. Det er den amerikanske mineingeniør Jenning Stocton Cox, som står bag ideen til drinken.
I 1898 begyndte han at arbejde i de nystartede miner i den Cubanske by Daiquiri. På daværende tidspunkt havde man ikke store maskiner til rådighed til at hjælpe dem i deres arbejde. Der var endvidere heller ikke den samme sikkerhed som i dag.
Arbejdet i minerne var derfor forbundet med en øget risiko for at blive involveret i en ulykke. Derudover var der en risiko for at udvikle gulsot. På baggrund af dette var det ikke så let at finde dygtige og kvalificerede ingeniører.
Derfor var der kun én ting at gøre – nemlig at tilbyde forskellige fordele. En af disse fordele var en månedlig ration af Barcadi-rom.
Det Cubanske klima er varmt, hvor varmen kan være nærmest uudholdelig. Derfor ville Cox lave en drink, der både virkede afkølende og smagte forfriskende. Han prøvede at lave flere forskellige varianter, men fælles var, at der var tilføjet rom i drinksene. Slutteligt stod han tilbage med det, vi i dag kender som en Daiquiri. Drinken bestod af rom, lime og sukkersirup.
Daiquri blev hurtigt en populær drink. Senere videreudviklede en bartender ved navn Constante Ribailagua den klassiske drink. Han arbejdede på Hemingways yndlingsbar, El Floridita. Han havde været på studietur til USA, hvor han blev inspireret til at lave frosne drinks i en blender, hvor drinksene bestod af tropiske frugter som mango. Således endte vi op med Frozen Daiquiri.
I dag findes drinken i mange forskellige varianter, men er stadig lige så populær.