Verdens bedste proptrækker

Indlæser...
Verdens bedste proptrækker

Har du nogensinde tænkt over, hvad der gør en god proptrækker til en god proptrækker? Det har du sikkert ikke, da det ikke er et tema, som særligt mange interesserer sig for. Men hvis du arbejder indenfor tjenerfaget, eller på anden vis beskæftiger dig med vin i din hverdag, så vil du pludselig have nogle meget klare holdninger til, hvilken proptrækker, du synes, der er den bedste. 

Det er klart, at der kan være delte meninger om, hvilken proptrækker der er den bedste i verden. Vi vil tage udgangspunkt i tjenerproptrækkeren, som er klart den mest udbredte, og også den proptrækker som de fleste fagfolk peger på, som værende bedst.

Tjenerproptrækkeren er altså verdens bedste proptrækker… Men hvorfor er den så egentlig det?

 

Proptrækkerens svar på lommekniven

En af de mange gode grunde til, hvorfor tjenerproptrækkeren bliver foretrukket af mange, er dens mange funktioner, der er samlet i ét værktøj. Fuldstændig ligesom det er tilfældet med lommekniven. Her har du også de vigtigste funktioner samlet i én, uden at det skal være ekstra besværligt af den grund.

Bl.a. er tjenerproptrækkeren forsynet med en spiral i stedet for en skrue, hvilket gør den meget nemmere at skrue ned i korkproppen. Også uden at proppen går i stykker.

En anden lækker detalje er kniven, som helst skal være bueformet. Kniven bruges til at skære folien væk fra proppen, så denne kan blive trukket op af vinflaskens hals. Og grunden til at den helst skal være bueformet, er så den mere naturligt følger flaskehalsens runding.

Et tredje og meget vigtigt element er selve løfteenheden. Denne må meget gerne være i to etager, så du har muligheden for at trække proppen helt op, uden at skulle bruge unødvendigt mange kræfter. På den måde bliver proppen også trukket ud i en mere konstant bevægelse, hvilket gør det en hel del nemmere.

 

 

Hvordan skal tjenerproptrækkeren bruges?

Det kan sagtens være, at du sidder uden ret meget erfaring i at trække vin op. Selvom det ser lejende let ud, så kan de første par flasker godt drille en smule, inden du for alvor begynder at få det under huden. Derfor vil vi lige beskrive for dig, hvordan du i det hele taget anvender en tjenerproptrækker.

Step 1: Proptrækkeren vil være foldet sammen, så det første du gør, er at folde den ud, så spiralen er klar til at blive skruet ned i korkproppen. Du vil nu stå med løfteenheden og spiralen, som går parallelt med hinanden. Samtidig vil der også være et håndtag, som du hele tiden holder fast i, når du trækker proppen op.

Step 2: For enden af håndtaget sidder foliekniven. Denne kan du slå ud, så du i et lige snit kan skære folien fra flaskehalsen og dermed komme fri til korkproppen.

Step 3: Når du har skåret folien fra, så placerer du spidsen af spiralen centralt i korkproppen, hvorefter du begynder at skrue den ned i proppen.

Step 4: Når skruen er godt nede i proppen, kan du placere den øverste krog på løfteenheden på mundingen af flaskehalsen. Hav godt greb om håndtaget og træk nu proppen forsigtigt op. Når der ikke er mere modstand tilbage, kan du med fordel sætte den nederste krog fra løfteenheden på flasken, hvorefter du nu kan trække hele proppen op.

Hermed har du trukket vinen op, og du kan nu gøre klar til serveringen. Hertil skal du naturligvis have nogle smukke vinglas.

Hvis du stadig er lidt usikker på, hvordan fungerer med sådan en proptrækker, så vil vi anbefale dig at se et par guidede videoer på YouTube. På den måde kan du nemmere visualisere processen, og du vil hurtigere blive ekspert i at trække vin op.

 

De gode tjenerproptrækkere

Som det sidste inden vi slipper dig løs i vinens vidunderlige verden, vil vi komme med tre gode bud på, hvordan din næste proptrækker kunne se ud.

 

Laguiole Proptrækker

Først skal vi til franske Laguiole, som om nogen forstår at lave lækre produkter til vin, ost og det søde liv. Denne tjener proptrækker er af et flot lyst træ, som både æstetisk samt ergonomisk behager krop såvel som sjæl.

Når du nu alligevel skal anskaffe dig en god vinoplukker, så kan du ligeså godt forkæle dig selv med lækker fransk kvalitet.

 

Mini Ghemme Grand Crue Sommelier Proptrækker

Vi bliver i det fornemme hjørne, hvor æstetikken er i højsædet, og hvor det kun er de fineste materialer, som kan bruges.

Grand Crue Proptrækkeren er blandt sommeliernes favoritter. Det kan være svært at sætte præcise nok ord på hvorfor, men lige så snart du har proptrækkeren i hånden, så vil du ikke være i tvivl om, hvilke mange kvaliteter den rummer.

Den er en smule mindre end de fleste tjeneroptrækkere, men dette er blot en fordel, hvis du f.eks. skal have den i lommen eller på anden vis transportere den fra A til B.

 

Nebbiolo Proptrækker

Til slut har vi denne lækre sag. En smule dyrere end de to andre proptrækkere, vi har præsenteret dig for, men her får du virkelig også noget lækkert kram.

Nebbiolo er i den grad forbeholdt luksusdyret, som virkelig værdsætter detalje og kvalitet på et andet plan. Derfor passer den supergodt til dig, som godt kan lide at føre sig en smule ekstra frem, og som går en smule mere op i vin end den gennemsnitlige borger.

 

Nu er du allerede blevet en smule klogere på, hvilken type af proptrækker du skal have fingrene i. Mangler du stadig lidt inspiration, så kan du prøve at læse vores guide til de bedste proptrækkere. Måske kan den hjælpe dig til at blive mere afklaret.

Husk at du altid kan finde lækker vin, smukke vinglas og naturligvis proptrækkere i høj kvalitet her hos BarLife, hvor vi altid står klar til at hjælpe dig.

Rigtig god fornøjelse!

 



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.7
Copyright © 2015-2021 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna