Det vidste du formentlig ikke om brandy – bliv klogere på brandy

Hvor meget ved du egentlig om spiritus, og mere specifikt brandy? Hvis du ønsker at udvide din spiritus horisont, søger inspiration til, hvilke flasker der skal tilføjes til barskabet eller bare vil vide mere om brandy, så er du landet det rette sted. Vi har nedenfor samlet en masse information, så du kan blive klogere på, hvad brandy egentlig er, hvordan det kan serveres, forskellen på brandy og cognac, drinks med brandy og meget mere.

 

Hvad er brandy?

Brandy er en fadlagret type brændevin, der er baseret på druer eller frugter. Betegnelsen brandy er et vidt begreb, der dækker over et bredt udvalg af forskellige typer brændevin. Når vi taler alkoholprocent, så har brandy typisk en styrke på 35-45%. Titlen brandy er ikke styret af diverse regler eller retningslinjer, da begrebet brandy dækker over destilleret vin, der er lagret på træfade. Titlen er altså ikke begrænset til et specifikt geografisk område, hvorfor der produceres brandy i stort set hele verden. Brandy opbevares som regel på fad i et halv til et helt år. Dog opbevares nogle op mod 4-6 år, hvortil der i disse tilfælde står XO på flasken, der er en indikator for, at spiritussen er lagret i en længere periode. Dette er tilfældet ved Carlos I Imperial XO Brandy, der består af en blanding brændevine, hvoriblandt nogle har modnet i mere end 20 år.

 

Hvordan fremstilles brandy?

Fremstillingen af brandy består af destillation af druer eller frugter eksempelvis æbler eller kirsebær, hvilket resulterer i vin eller frugtsaft. Ingredienserne gæres, hvorefter produktionen destilleres til alkohol. Derefter lagres væsken, hvor smagen tilpasses og udvikles yderligere i lagringsprocessen. Brandy fremstilles typisk af druer, hvor det blandt andet kan laves på restprodukter fra en vinproduktion i form af skaller, kerner mm. Fremstillingen resulterer typisk i en smagfuld spiritus med en brunlig nuance, dog forekommer brandy sjældent i en klar udgave. Brandyens kvalitet afhænger af destilleringsproces, ingredienser, spiritus, lagringsmetode og derudover også hvilket træfad væsken lagres på samt hvilke aromaer, der tilføres i blandingen.

 

Hvor stammer brandy fra?

Som du måske kan fornemme, så fremstilles der brandy i mange forskellige lande, og især i vinproducerende lande som Tyskland, Frankrig, Portugal, Italien osv. Udover at det produceres i stort set hele verden, så nydes det ligeledes verdenen over. Det kan være svært helt konkret at svare på, hvor brandy stammer fra eller hvem, der har opfundet brandy. Der findes nemlig brændevin fra mange forskellige lande, der hver især har fortolket og sat sit eget præg på spiritussen. Hvilket gør brandyen til en utrolig interessant spiritus, da smagsoplevelsen kan variere utrolig meget afhængig af, hvilket område den stammer fra.

 

Hvad smager brandy af?

Der er endvidere ikke krav til bestemte råvarer i form af udvalgte druesorter, så brandyens smagsnuancerne kan variere meget fra de forskellige producenter. Du kan både opleve partier, hvor aromaerne er bløde, afbalanceret og milde med dybde, og modsat varianter med en tør, karakteristisk og kompleks smag. Eksempelvis Torres 10 Gran Reserva Imperial, der er fyldig og intens i udtrykket samtidig med, at den har både friske, varme og krydrede noter, hvilket går godt i samspil med de runde og milde smage den også består af. Derudover findes der et hav af forskellige smagsnoter, der typisk tilføres til brandy herunder eksempelvis sødme i form af vanilje, karamel, kakao eller noget helt fjerde.

 

Hvad er forskellen på brandy og cognac?

Når vi runder emnet brandy, så kan vi ikke komme udenom at forklare forskellen på brandy og cognac, da disse typer spiritus ofte forveksles og sammenlignes med hinanden. Det er dog ikke helt uden grund, at de kan være svære at skelne fra hinanden. De to typer spiritus baseres generelt set på samme ingredienser og fremstilles efter cirka samme metode. Cognac har dog modsat brandy et regelsæt, der skal følges før, at det kan betegnes som en cognac. Dette gør sig gældende i forhold til, at væsken skal lagres i minimum 6 måneder, produceres med bestemte druesorter og er geografisk bestemt, da cognac stammer fra et begrænset område herunder specifikt Cognac distriktet i Frankrig. Førnævnte resulterer i, at cognac har mange fællestræk i smagsudtrykket, hvilket står i kontrast til brandyens alsidige smagsnuancer. En generel forskel er endvidere, at brandy har tendens til at være mere blød og have mere sødme sammenlignet med cognac.

 

Hvordan kan brandy serveres?

Det er selvfølgelig en smagssag, hvordan du ønsker at nyde din brandy. Mange foretrækker at servere den rent eller over isterninger, hvor den typisk nydes efter middagen eller til kaffen. Der er desuden også forskellige drinks med brandy, hvor eksempelvis Brandy Alexander og Sidecar er særligt populære. Brandy er tilmed anvendelig i madlavningen, hvor den kan tilføres som smagsgiver til forskellige saucer eller supper. Du kan måske fornemme, at det er helt op til dig selv at vurdere, hvordan du foretrækker at nyde din brandy.

 

Vi håber, at du er blevet klogere på den skønne spiritus. Derudover kan du få inspiration til, hvilken flaske brandy du skal købe i vores brandy guide. Husk, at du finder et stort udvalg af brandy, cognac, glas til servering og meget andet her hos BarLife.