5 ting til at skabe hygge på terrassen

Indlæser...
5 ting til at skabe hygge på terrassen

Din yndlingsdrink i det rigtige glas

Forkæl dig selv med din yndlingsdrink. Nu er det gode vejr her endelig, så skal det også nydes. Tag dine fine glas i brug, og gør klar til at nyde den kølige væske. Om det er en almindelig Gin Tonic eller om du er meget Moscow Mule eller en helt tredje skal være op til dig.

Når du nyder din forfriskning, så sørg for at have udstyret klar. Klæd dig i noget behageligt passende tøj og find solbrillerne frem, så solen ikke generer dig og oplevelsen forstærkes. Du har naturligvis sikret dig at fylde de frosne Ice Ball isterninger i glasset, så drinken forbliver kold. Vi antager, at yndlingsdrinken er et must-have, så nu kommer vi videre til hyggeelementerne.

Ild og pejs

En pejs er ikke nødvendigvis en genstand, som udelukkende hører til indendørs. Der findes her i 2020 andet end bare den klassiske pyramide terrassevarmer, hvis hensigt er at opvarme. De udendørs pejse og terrassevarmere er blevet til møbler. De har ikke bare en varmefunktion mere, men bidrager også en stemningseffekt. Tænd op i den levende ild, og start romancen med din kære.

Der fås så mange pejseløsninger i dag – store som små og i alle prisgrupper. Er det for varmens skyld, så find en model til gas. Er det mere for hyggens skyld, og vil du have hurtigt liv og lys, så brug stearinlys eller en flot lille biopejs. Den levende ild giver noget helt særligt til terrassen.

Underholdning med spil

Der er ikke nødvendigvis stemning for at spille Beer Pong med kæresten eller konen, men om ikke andet, så find spillekortene eller tegningerne til en omgang Balut frem. Har du en have i forlængelse af terrassen, så er det også super-sjovt at spille en omgang havespil med gæsterne. Du har nok prøvet vikingespillet, men har du set Have Yatzy før? Du kan altså få meget sjov for et par hundrede – ikke bare én aften, men i flere år i træk.

Havespillet er også perfekt til at muntre gæsterne op, hvis du ikke lige ved, hvad I skal foretage jer. Snakken går ofte af sig selv efter et par drinks, men inden vil de udendørs spil være ideelle. Det kan også bare bruges som underholdning, i mens stegen ligger på grillen.

Udendørs madlavning

Mænd er ofte vilde med at stege på grillen uden for. Grillen er ofte mandens territorie, og derfor er sommeren en periode, hvor mandens madkundskaber bliver sat på prøve. Det kan af samme grund være en god idé lige at læse op på, hvordan det nu er en grill fungerer. DR har eksempelvis en artikel, hvor de fortæller om 5 dårlige grillvaner. Skynd de at skimme punkterne igennem inden gæsterne kommer, så du er godt forberedt på madlavningen og undgår dumheder.

Skal du udstråle overlegenhed og vise gæsterne, at du virkelig har styr på situationen, så kan du jo lige investere i et Haws læderforklæde, så du både ser elegant ud samtidig med, at der ikke kommer mad på skjorten.

Vi opdaterer også løbende her på bloggen om de passende drinks til årstiden. Derfor er det en god idé at læse med og bliver opdateret på sæsonens trends. Kontakt også gerne kundeservice, hvis du har spørgsmål til en drink eller noget udstyr.

Det gode selskab

Om det er din eneste ene, det gode vennepar eller familien er sådan lige meget. Det vigtigste er, at selskabet er godt og stemningen er god. Man kan komme helt i feriehumør, når vi i Danmark har mulighed for at sidde på terrassen. Derfor er det vigtigt at dele stunderne med det rigtige selskab.

Ønsker du at nyde romancen med dit livs kærlighed, så er det selvfølgelig ham eller hende, du skal tage med ud. Har du og din samboende brug for lidt liv i hverdagen, så inviter vennerne over til en grillaften eller naboerne til en kold drink efter ungerne er lagt i seng. Nyd fællesskabet og glæd dig over muligheden for at kunne sidde ude på en terrasse i sommervejr.



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna