Sugerørs guide – alternativer til sugerør i engangsplast

Indlæser...
Sugerørs guide – alternativer til sugerør i engangsplast

Sugerør, der er fremstillet i plastik, hører sig nærmest fortiden til. I takt med, at fokusset på klimaet er steget, findes der nu sugerør i adskillige varianter, der modsat plastikudgaven kan prale med at være miljøvenlige, bionedbrydelige, genanvendelige eller bæredygtige. Vi kan altså heldigvis stadig købe sugerør, så vi kan drikke cocktails, smoothies, is-kaffe og meget andet af fine sugerør, og vigtigst af alt, så kan vi gøre det med omtanke for miljøet og klodens fremtid. Hvis du gerne vil kende lidt mere til de forskellige alternativer til plastiksugerøret, så kan vi anbefale dig at læse med nedenfor, hvor vi præsenterer nogle af de mange valgmuligheder.

 

Engangs- eller genanvendeligt sugerør

Når vi taler om sugerør, så kan vi overordnet kigge på to kategorier, hvortil der findes engangsvarianten samt en genanvendelig variant, som kan bruges gentagende gange. Førstnævnte produceres i forskellige materialer som alternativ til den forhenværende udgave i engangsplast. Engangssugerøret findes blandt andet i pap, papir samt andre bionedbrydelige udgaver. Det genanvendelige sugerør kan du få glæde af i lang tid, hvor du nemt kan rengøre disse og som navnet antyder bruge dem igen og igen.

Fælles for begge kategorier er, at de som beskrevet findes i forskellige materialer, men derudover også forskellige størrelser, farver og mønstre, så der er helt sikkert noget, der passer til dine ønsker.

 

Plastiksugerørets alternativer

Nu har vi godt nok beskrevet, at plastiksugerøret er blevet erstattet af mere bæredygtige alternativer. Iblandt disse findes der dog også udgaver i plastik, men vel og mærke plastik, der enten er bionedbrydeligt eller genanvendeligt. Så hvis du er på udkig efter et alternativ til det klassiske plastiksugerør, så kan det bæredygtige og miljøvenlige plastiksugerør være det oplagte valg. Denne type sugerør findes både engangs- og genanvendelige varianter.  

Hvoraf sidstnævnte er blevet særligt populære, nemlig de genanvendelige sugerør. I den forbindelse findes en udgave fremstillet i silikone, hvor du kan købe en samlet pakke med genanvendelige silikonesugerør i fantastiske og festlige farver samt en tilhørende rengøringsbørste.

 

Stålsugerør

Blandt de genanvendelige sugerør, er stålsugerør virkelig vundet frem. Det er en stilren udgave, der typisk både kan bruges til servering af kolde- og varmedrikke. Størstedelen heraf kan tilmed klare en tur i opvaskemaskinen, hvilket gør dem utrolig nemme at rengøre. Hvis din forventning lyder, at sugerør i stål udelukkende kan være sølvfarvet, så kan vi hurtigt modbevise dette. Du finder nemlig sugerør i rustfrit stål i flere forskellige størrelser og udtryk. Eksempler herpå er i gunmetal-, rainbow eller kobber look. Fordelen ved sugerør i stål eller metal er, at de er utroligt holdbare og slidstærke, hvorfor at de er nærmest umulige at ødelægge. Det er dermed et kvalitetssugerør som du har glæde af i mange år frem.

 

 

Glassugerør

Som beskrevet tidligere, så er de genanvendelige sugerør blevet ufatteligt populære, hvor stålsugerøret er et eksempel herpå, men glassugerøret er omtrent lige så eftertragtet, hvis ikke mere. Glassugerørene er utroligt smukke og æstetiske i sit udtryk, hvor du både finder udgaver fremstillet i klar glas, men også varianter i fine farver. Ligesom ved stålsugerøret, så findes glasudgaven ligeledes i forskellige bredder og længder, så du både finder størrelser, der passer til skønne cocktails, forfriskende juice og meget andet. Sugerørene findes ydermere med og uden knæk, så der er noget til alles præferencer.

Sammenlignet med stålsugerøret, der er robust i kvaliteten, så er glas et mere skrøbeligt materiale. De klarer derfor formentlig ikke at blive tabt på gulvet, men er derudover holdbare, nemme at rengøre og sætter fint prikken over i’et når du serverer drikkevarer for dig selv eller dine gæster.

 

Pap- eller papirsugerør

Du er måske stødt på, at diverse store fastfood kæder har udskiftet deres plastiksugerør med andre mere miljøvenlige og bionedbrydelige alternativer. Eksempler herpå er pap- eller papirudgaven, som mange steder er blevet modsvar til sugerøret i engangsplastik. Kritikken har dog indledningsvist lydt på, at papirsugerøret har tendens til at opløse eller bløde op i drinken, hvortil der eksempelvis findes udgaver i kraftpapir eller i premium udgaver, så du slipper for opblødte sugerør.

Papirsugerøret findes i utallige farver og tilmed dekorative mønstre. Du finder med garanti en version, som passer til en kommende festlig anledning, hvad end det er tyrolerfest, barnedåb, sommerfest eller noget helt fjerde.

 

Bambussugerør

Hvis du ønsker et sugerør, der både er naturligt, bæredygtigt, bionedbrydeligt og genanvendeligt, så er bambussugerøret ideelt for dig. Eftersom, at de fremstilles af bambus, så kan både størrelse og bredde variere en smule. Bambuslooket bidrager de med en skøn sommerlig stemning ved servering. De er blandt andet oplagte til at drikke eksotiske smoothies og friske sommercocktails.

 

Vi håber, at du er blevet klogere på de forskellige alternativer, der findes til det forhenværende sugerør i engangsplast. Her hos BarLife finder du et bredt udvalg, hvad end du er på udkig efter engangs- eller genanvendelige sugerør. Derudover finder du forskellige størrelser, farver og udtryk, så der er noget til enhver anledning.



Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna