Drinks med Vodka
Listen over forskellige drinks og cocktails med vodka, er utrolig lang. Vodkaen er et populært valg, da den giver adskillige muligheder i forhold til smagskombinationer. Hvis du mangler inspiration til, hvilke drinks du kan lave, så er du havnet det helt rigtige sted. Se de mange valgmuligheder og læs mere her.

VODKAENS ROLLE I DRINKS
Vodkaflasken er en vaskeægte klassiker bag baren og i barskabet, og vodka er en af de mest gængse typer spiritus når der skal laves cocktails. Som du formentlig allerede er bekendt med, så er vodka forholdsvis neutral i smagen, hvilket gør, at de øvrige smagsnuancer kommer til sin ret i dine cocktails. Det gør også at det blandt andet er nemt at lave lækre drinks med vodka og sodavand, fordi vodkaen er relativt neutral i smagen.
Det er endvidere en spiritus, der spiller en rolle i mange forskellige populære drinks. Vodka er med andre ord det oplagte valg, hvis du skal lave cocktails, da spiritussen giver utallige muligheder for, hvilke drinks og smagskombinationer du kan lave.
Ligegyldig anledningen, så er vodka det ideelle valg, hvad end du skal lave festlige sjusser, ønsker at sætte gang i stemningen med et vodka shot eller vil servere nemme velkomstdrinks med vodka.
HVILKEN VODKA SKAL DU VÆLGE?
Vodka spænder bredt i prisniveau, hvor der er budgetvenlige varianter den såkaldte slave vodka, luksus vodka i højere prisklasse og selvfølgelig alt derimellem eksempelvis Smirnoff- og Absolut vodka.
Hvis du vælger en billig vodka, så kan du lave festlige og billige drinks, hvorimod at du ved at vælge en god kvalitet kan lave lækre drinks med vodka. Dog er det selvfølgelig en smagssag, hvilken man synes er den bedste vodka.
Et tip er dog, at gode drinks med vodka laves med en variant af højere kvalitet, så smagene i din cocktail kommer mest muligt til sin ret.
Der kan nemlig være stor forskel på smagsoplevelsen alt efter, hvilken kvalitet du vælger. Når du skal beslutte, hvilken vodka du vil bruge, så kan du med fordel have for øje, hvordan du ønsker at servere den, alt efter om du vil nyde den som den er eller tilføre den i drinks.
Der findes endvidere forskellige spændende smagsvarianter eksempelvis vanilje vodka, hyldeblomst vodka eller vodka med et strejf af citrus, der kan tilføre skøn smag til dine vodka drinks.
Derudover findes der festlige varianter i form af glimmer vodka og herunder glitterfisk, der er ideelle, hvis du vil lave flotte drinks med vodka, hvor cocktailen i sig selv agerer drinkspynt.
NEMME DRINKS MED VODKA
Hvis du skal byde dine gæster på drinks, men er en smule tidspresset eller ikke har alverdens ingredienser til rådighed, så er vodkaen den nemme udvej. Find vodkaflasken frem fra barskabet for når der skal laves drinks med vodka, så behøver det ikke at være kompliceret.
Grundet vodkaens smag kræves der ikke en masse barudstyr eller ingredienser til formålet. Du kan nemlig nemt blande vodka med Faxe Kondi, andre læskende drikke eller den klassiske smagskombination med energidrik i form af den velkendte Vodka Redbull.
Listen over nemme drinks med vodka er lang, og en klassiker er den såkaldte Screwdriver drink, der er betegnelsen for en drink med vodka og juice. Det er en af de mest simple drinks, og du kan nemt mikse den med din favorit juice. Den klassiske variant er med appelsinjuice, men du kan også lave andre skønne, men simple smagskombinationer eksempelvis ved brug af multijuice eller ved at blande ananasjuice og vodka.
Hvis du tilfører en smule grenadine til blandingen af vodka og juice opnår du en Vodka Sunrise måske bedre kendt som en Filur drink, der er en simpel og flot drink, som er vodkaens svar på den populære Tequila Sunrise. Du kan nemt lave forskellige smagfulde drinks med grenadine og vodka ved at kombinere dem med din favorit sodavand. Generelt er sirup en fantastisk ingrediens når der skal mikses drinks, da den bidrager med masser af god smag.
SØDE OG FRUGTIGE DRINKS
Du kan mikse drinks til enhver smag, hvis du har vodka på lager. Er du til friske drinks med sødme, der måske mest af alt minder om sommerdrinks, så kan det også sagtens lade sig gøre. Der findes et hav af forskellige muligheder når der er tale om søde drinks med vodka. En populær en af slagsen, er en Københavnerstang drink, der er en fantastisk kombination af frugtige smage og sødme præcis som vi kender det fra isen. Tilføj ekstra smag ved at udskifte den klassiske vodka med en vanilje variant, så det bliver søde smagfulde drinks med vanilje vodka.
Når der skal laves søde drinks, så er det ideelt at bruge sødmen fra frugt og bær, hvilket kan være i form af drinks med hyldeblomst og vodka, cocktails med sæsonens bær eller eksotiske frugter. I blandt de eksotiske frugter, så er især passionsfrugt blevet populær, hvor du blandt andet kan give dig i kast med en Vodka Martini med passionsfrugt også kaldet en Passion Martini. Hvis du vil lave cocktails med passionsfrugt, kan du eksempelvis købe sirup med smag af passion.
Der findes et bredt udvalg af sirup i skønne smagsvarianter, der er oplagte at bruge bag baren. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke smagskombinationer du kan lave. Mulighederne er mange, og det kan være, at du vil lave drinks med rabarbersirup og vodka. Du kan selvfølgelig vælge lige netop den sirup du ønsker, så det kan eksempelvis være drinks med mango sirup og vodka, så smagen minder om den utroligt populære drink Gin Hass.
FESTLIGE OG SJOVE DRINKS
Vodkaen giver mulighed for at lave mange forskellige drinks, og herunder også mange sjove drinks med vodka. Det kan både være sjove drinks i form af, at der er tilført rigelige mængder spiritus, og måske tilmed forskellige typer spiritus, så det eksempelvis er drinks med rom og vodka. Et eksempel herpå er Long Island Iced Tea, som er en cocktail, hvor der virkelig ikke er sparet på alkoholprocenterne. Førnævnte er kombinationen af blandt andet rom, vodka, tequila og gin, så det er altså en drink, der sætter gang i stemningen.
Det kan dog også være sjove drinks i form af, at de er festlige eller farverige i udtrykket. Det kan blandt andet være en Isbjørn, som er en nem drink, der blandt andet består af vodka og Sprite. En skøn og simpel kombination, der er tilført Blue Curaçao, som giver en fantastisk blå nuance. Der findes utrolig mange nemme og lækre drinks med vodka, og denne er absolut en favorit deriblandt.
POPULÆRE DRINKS MED VODKA
Når vi taler drinks med vodka, så kan vi ikke komme udenom de gode gamle klassikere herunder Moscow Mule, Bloody Mary, White- og Black Russian, Sex on the Beach samt Cosmopolitan, hvor sidstnævnte er den velkendte kombination af blandt andet vodka og tranebær. Vodka spiller altså en central rolle i nogle af de bedste drinks, der findes, så det er ikke uden grund, at den er blandt de mest populære typer spiritus. Generelt set kan vodkaen erstatte spiritussen i en lang række populære cocktails, så du eksempelvis kan lave din Strawberry Daiquri eller Mojito med vodka.
Shots med vodka
Vodka kan bruges i et hav af forskellige drinks, men derudover kan den selvfølgelig også serveres for sig selv i et shotsglas. Vodkashottet har dog en tendens til at dele vandene. Det er ikke alle, der nyder den kraftfulde spiritus når den serveres alene.
Der findes derimod forskellige shots med vodka, hvor vodkaen har fået selskab af andre skønne smage, der gør vodkashottet til en anden fornøjelse. Flere af dem kan du tilmed nemt lave selv, hvorimod at der selvfølgelig også findes varianter, der kræver en smule forberedelse, men det er hele ventetiden værd.
Eksempler på shots med vodka er blandt andet shots, der smager af den ikoniske Filur is nemlig såkaldte Filur shots, som du nemt selv kan lave ved at mixe vodka, hindbær sodavand og appelsinjuice. Resultatet bliver et forfriskende shot, der smager så godt, at man skal huske at være påpasselig med, hvor mange man indtager.
Hvis det skal være ekstra nemt, findes der også flere bud, hvor man blander vodka med sin yndlings frugtsirup, så du blandt andet ender med shots, der smager af mango, passion, jordbær, rabarber eller noget helt femte. Du kan med andre ord lave shots med lige den smag du ønsker.
Hvis du er vild med smagen af saltkaramel, kan du også eksperimentere med at blande sirup, vodka og iskold sødmælk, hvortil du gerne skulle ende med et shot fyldt med dejlig smag. Hvis du føler dig ekstra kreativ, kan du pynte herligheden med letpisket flødeskum, karamelsauce og flagesalt.
Som du kan fornemme, så er der altså utallige muligheder for, hvilke drinks du kan mikse med vodka, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Derudover er der drinks opskrifter med vodka til forskellige niveauer, så der både er noget til dig, der er nybegynder bag baren, men også til dig, der er mere øvet i at lave drinks