Drinks med Tequila
Tequila kan hurtigt blive forbundet med shots enten indtaget sammen med salt og citron eller som en såkaldt body tequila. De to førnævnte er dog for mange forbundet med slørede minder. Men der findes heldigvis mange skønne bud på opskrifter til drinks med tequila. Hvis ikke du har prøvet at lave en drink med tequila endnu, så får du her en lang række bud på, hvilke lækre tequila drinks, der findes. Se de mange valgmuligheder og læs mere her.

Tequilaens rolle i drinks
Tequila kan nydes på mange måder udover den gængse opfattelse, der netop lyder, at det serveres i små shotsglas. Det er en spiritus, som mange kan have tendens til at have en lidt skeptisk holdning til, men tequilaen kan være lige så velsmagende i drinks som øvrige typer spiritus. Hvis ikke du har prøvet at lave en drink med tequila endnu, så får du her en lang række bud på, hvilke lækre tequila drinks, der findes.
Hvilken tequila skal du vælge?
Som nævnt, så forbindes tequila typisk med tequila shots, hvor det ofte er den velkendte Sierra Tequila Silver, der bruges til formålet. Hvis ikke du kan genkende den ved navnet, så kan det være det hjælper lidt, hvis vi afslører, at det er den flaske, hvor låget er formet som en lille rødlig sombrero. Dog findes der også mange andre varianter, hvor der både findes billig tequila samt god tequila i højere kvalitet. Valget af tequila afhænger selvfølgelig af, hvad du er på udkig efter samt hvad du skal bruge den til. Hvis du vil nyde en tequila on the rocks, kan du med fordel vælge en af højere kvalitet, hvorimod at det nødvendigvis ikke behøver at være den bedste tequila på markedet, hvis smagen alligevel overdøves af salt og citron. Mens at det vil give god mening at vælge mere omhyggeligt, hvis du ønsker at lave tequila cocktails, hvor blandt andet Olmeca Tequila er en anbefaling værdig.
Nemme drinks med tequila
Hvis du er på udkig efter nemme cocktails, så kan du med fordel kigge tequilaens vej. Vi har allerede rundet tequila indtaget som shots, men vi er ikke helt færdige med emnet endnu. Fordi vi kan altså ikke komme udenom det festlige Tequila Slammer, som nok nærmere er en blanding imellem et shot og en drink. Det er utrolig simpelt at lave eftersom, at det udelukkende består af tequila og lemon sodavand. Shottet er en perfekt feststarter, da det udover at være fyldt af god smag også er forbundet med en lille tradition i mange selskaber. Traditionen forekommer i måden det drikkes på, hvor glassets åbning dækkes til typisk med en håndflade eller en glasbrik, hvorefter glasset bankes mod bordet og til sidst drikkes væsken i en tår.
Der findes dog også en lang række bud på gode nemme drinks i mere klassisk forstand, hvor en Tequila Sunrise drink især er en favorit blandt mange. Drinken er udbredt verdenen over, hvorfor der findes utallige bud på Tequila Sunrise opskrifter, men fælles er, at det er en flot drink, der smager dejligt af sommer. Tequila Sunrise er mødet mellem drinks med grenadine og drinks med appelsinjuice, hvor du allerede der kan fornemme, at smagen absolut intet fejler. Det er en farverig og sød longdrink cocktail som mange vil kunne lide. Førnævnte vil desuden egne sig godt til en sommer velkomstdrink, da den både er nem at lave, tager sig pænt ud og smager skønt. Derudover kan du undlade tequilaen, så det bliver en velkomstdrink uden alkohol.
Når vi er omkring sommer drinks og nærmere betegnet nemme sommerdrinks med tequila, så er Margarita også en rigtig klassiker. Drinken består af den velkendte kombination af tequila, Cointreau og limesaft. Dette ender ud i en forfriskende og syrlig drink takket være smagen af orangelikør og limejuice i samspil med aromaerne fra tequilaen. Ingredienserne shakes typisk i en cocktailshaker med rigelig is, hvorefter væsken serveres i et margaritaglas uden is, hvor glassets kant eventuelt kan pyntes med en kant af salt.
Generelt set, så giver det en god smagsoplevelse når tequila blandes i kombination med citrusfrugter herunder eksempelvis grapefrugt. Du kan dog også sagtens kombinere med andre frugtige læskedrikke eller friske frugter, hvor blandt andet ananas, solbær og mango er lækkert i samspil med tequila, da de bidrager med friskhed og syre samtidig med at de giver en rundere eftersmag.
Er du derimod mere til det stærke køkken, så kan du også prøve dig af med at kombinere tequila og jalapeños. Hvis du dog ikke er til det helt stærke, så er sammensætningen af tequila og ingefær også et hit blandt mange, hvortil du eksempelvis kan bruge Ginger Ale eller Ginger Beer til formålet.
Gode drinks med tequila
Nu har vi allerede nævnt Margaritaen, men det er en tequila drink vi ikke er helt færdige med endnu. Det er nemlig en god drink, hvor der findes utallige skønne bud på smage, men faktisk også en anden konsistens. Med frygt for, at det skal lyde alt for besynderligt, så kan vi lige så godt løfte sløret for, at det skal handle om en Frozen Margarita og de mange bud på opskrifter dertil. Frozen Margarita er som navnet antyder en frossen udgave af den klassiske Margarita. For at opnå en Frozen udgave skal der bruges en blender og rigelige mængder isterninger. Drinken findes i diverse versioner, hvor der eksempelvis er blendet frugter eller bær i massen.
Listen over de forskellige varianter er lang, men består blandt andet af Frozen Strawberry Margarita samt Frozen Mango Margarita. Det er flotte drinks, som har en dejlig sødme fra frugten. Du kan bruge din yndlingsfrugt til formålet, hvad end det er vandmelon, pære eller noget helt tredje. En anden måde hvorpå du kan opnå en sødme samtidig med smagen af frugt, er ved at gøre brug af frugtsirup. Derved har du også mulighed for eventuelt at lave en rabarber- eller hyldeblomst udgave.
Tequila stammer som du måske ved fra Mexico, så vi kan ikke undlade at præsentere en autentisk mexicansk drink i form af den såkaldte Paloma. Drinken er en velsmagende blanding af blandt andet tequila, lime, agavesirup og grapefrugtsodavand. Som du måske kan høre ud fra det lille udpluk af ingredienslisten, så er det en drink, der både repræsentere det søde og det sure, hvilket giver en skøn forfriskende balance i den lyserøde cocktail.
Blandt de populære drinks med tequila finder du endvidere en Long Island Iced Tea, hvor tequilaen kombineres med øvrige typer spiritus. Tequila kan dog også erstatte øvrige typer spiritus i velkendte klassikere, hvor Moscow Mule bliver til Mexican Mule, Martini bliver til Tequini og Gin & Tonic bliver til Tequila & Tonic.
Som du formentlig kan fornemme, så kan tequilaen sagtens bruges til andet end et shot, der indtages med salt og citron. Der er altså et hav af lækre cocktails, der bare venter på at blive udforsket.