Drinks med Gin

Indlæser...
Filtrer

Gins rolle i drinks

Gin er et utrolig populært valg bag baren, hvilket vi sagtens kan forstå. Spiritussen giver nemlig mange muligheder for, hvilke drinks du kan lave. Listen består af utallige spændende og populære drinks herunder blandt andet den simple Gin & Tonic, den klassiske Dry Martini, den anerkendte Gin Hass samt den forfriskende Gin Fizz. Vi har her samlet alt du skal vide, hvis du er på udkig efter drinks opskrifter eller søger inspiration til simple- eller lækre drinks med gin.

 

Hvilken gin skal du vælge?

Der findes en gin for en hver smag, og det er absolut en smagssag, hvilken man synes er den bedste gin. Gin findes netop i alverdens forskellige afskygninger, hvor smagene spænder fra den klassiske smag af enebær til gin, der er tilsat diverse interessante botanicals.

Derudover består spektret endvidere af gin i forskellige prisklasser, så der både er billig gin samt god gin i højere kvalitet. Blandt gin, er der nogle udvalgte, der er særligt velkendte. I den forbindelse kan vi ikke komme udenom anerkendte klassikere som Gin Mare, Bombay Sapphire og Tanqueray gin. En anden type gin vi ikke kan undgå at vende, er Malfy gin, som er blevet utrolig populær. Malfy har et udvalg af spændende friske smage, så du eksempelvis kan lave drinks med Malfy Gin Blodappelsin eller drinks med Malfy Gin Rose.

Fælles for alle de mange typer gin, er at de selvfølgelig kan bruges til at mikse lækre gin drinks. Når du vil lave en drink med gin, kan du vælge at gå den klassiske vej eller vælge at udforske nogle af de mange spændende ginvarianter. Hertil kan det være, at du ønsker at tilføre ekstra smag til din cocktail, hvortil det er oplagt at vælge en smagfuld gin eksempelvis med smag af ingefær, pære eller måske en rabarber gin. Hvis du er på udkig efter en drinks opskrift til alkoholfrie drinks i form af såkaldte mocktails, så findes der alkoholfri gin, som du kan bruge til formålet.

 

Nemme drinks med gin

Hvis du hurtigt skal byde gæsterne på en drink, så er du godt på vej, hvis du har en flaske gin stående i skabet. Gin giver nemlig mulighed for at lave diverse nemme og hurtige drinks. Der er selvfølgelig klassiske drinks i form af drinks med gin og tonic eller drinks med gin og lemon. Du går nemlig aldrig galt i byen med kombinationen af tonicvand eller lemon sodavand og gin.

Hvis du ønsker at pifte din gin lemon lidt op, så kan du nyfortolke dine drinks med gin og lemon, så det bliver en skøn Gin Hass i stedet for. Dette gør du ved at tilføre en smule mangosirup til blandingen, hvilket resulterer i den utrolig populære Gin Hass drink. Faktisk kan du lave utallige skønne smagskombinationer ved at tilføre sirup til dine simple drinks, så det eksempelvis bliver drinks med gin og grenadine. På listen over nemme og gode drinks med gin, er Tom Collins, French 75 og Gimlet også, hvor sidstnævnte er at fremhæve, grundet den velsmagende sammensætning af Roses lime og gin.

Udover nyfortolkningen af gin lemon, så kan du også altid udfordre den klassiske gin og tonic. Dette kan være i form af at tilføre andre ingredienser, og bruge dem som garnish til gin, hvor du blandt andet kan lave drinks med gin og agurk, hvilket giver et frisk pust til en vaskeægte klassiker. Der findes endvidere skønne fortolkninger af andre afholdte klassikere, hvor gin har erstattet andre typer spiritus blandt andet Rhubarb Collins og Gin Mule.

 

Festlige drinks med gin

Når der inviteres til fest, så er gin også det ideelle valg. Du kan nemlig byde dine gæster velkommen med en velkomstdrink med gin for eksempel ved at lave drinks med champagne og gin eller drinks med aperol og gin. Hvis du vil imponere gæsterne yderligere, så kan du altid forkæle dem ved eksempelvis at servere en forfriskende Gin Fizz. Gin er med andre ord perfekt til at sætte gang i stemningen, og derudover er der ingen grænser for, hvilke smage du vælger at kombinere.  

 

Sommerlige drinks med gin

Gin er også helt fantastisk i sommerlige cocktails, hvor en populær en af slagsen, er Bramble, som både består af søde og syrlige smage i form af brombær og citrus. Derudover er blandt andet hyldeblomst skøn at kombinere med gin, hvor du kan lave alverdens drinks med gin og hyldeblomst. Det kan være med inspiration i den forfriskende Hugo drink, som er en hyldeblomst drink med lime og mynte. Hertil kan du både tilføre hyldeblomstsmagen i form af hyldeblomst gin, hyldeblomst sodavand eller sirup med smag af hyldeblomster.

Når der skal laves drinks i sommertiden, kan det også være oplagt at lave drinks med pink gin, der både er nydeligt at se på samtidig med, at den tilfører dejlig smag til dine cocktails. Derudover er der ikke noget, som kan sprede sommerstemning som eksotiske smage, hvor du eksempelvis kan lave drinks med gin og ananas eller lave en herlig passionsfrugt drink. Hvis dine gæster er mere til syrlige drinks, så kan vi anbefale, at du giver dig i kast med en Gin Sour opskrift, da det er en cocktail med gin, som er fyldt med en dejlig syrlig smag.

 

Friske og søde drinks med gin

Hvis du ønsker at lave gin cocktails, der er friske og søde, så er det en god ide at bringe bær- og frugtige smage i spil. Her er der utallige muligheder, hvoriblandt drinks med gin og rabarber blandt andet fremgår som en af de mange muligheder. Når du skal lave friske og søde drinks, så kan du tilføre dine yndlings frugtige smage enten i form af friske frugter og bær eller ved at bruge skønne sirupper. Der findes ligeledes talrige forskellige gin drinks med sirup, hvortil drinks med gin og mangosirup er utrolig populære.

Når vi taler mango sirup, så er en favorit blandt mange Monin mango sirup, og det samme gør sig gældende for Modo mango sirup. Mangosirup bruges flittigt i Gin Hass, der er elsket af mange. Hvis gæsterne er særligt vilde med den skønne smag af mango, så kan du nemt skalere din Gin Hass opskrift, så det bliver en lækker Gin Hass bowle. Er de derimod ikke så vilde med mangosirup, så kan du altid udskifte denne, så det i stedet for bliver en Rabarber Gin Hass, Gin Hass Strawberry eller en anden spændende smagskombination. Hvis dine evner i køkkenet rækker til det, så kan du også imponere med hjemmelavet sirup til drinks.

 

Så er der bare tilbage at ønske dig god fornøjelse med at fremtrylle skønne gin drinks. Du finder alt, hvad du måtte have brug for af udstyr, ingredienser, drinkspynt og meget mere her hos BarLife, så du nemt kan få styr på indkøbene til dine favorit cocktails opskrifter.

Trustpilot ratings 4.7 Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna