Lav din egen unikke mojito

Indlæser...
Lav din egen unikke mojito

Lav din egen mojito opskrift

Skal man lave en lækker cocktail er der altid klassikerne og så er der dem du selv finder på. En klassiker, der aldrig går af mode er mojito. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis behøver at bruge præcis den samme opskrift. Man kan nemlig sagtens lave sin egen, hvis der er nogle ingredienser i drinken, som man bedre kan lide end andre. Man skal bruge meget forskelligt tilbehør til at lave en mojito. Visse ting er vigtigere end andre. Vi giver her et bud på hvad du bør vide om den klassiske mojito opskrift, og hvilket tilbehør du bør anskaffe dig.

Bliv klogere på mojito opskrift sukkerlage

I mange af de opskrifter man kan finde på den lækre drink med rom og mynteblade vil man se, at der står, at man skal have rørsukker. Det er også det man normalt får hvis man for eksempel bestiller denne drink på en bar. Det har dog visse ulemper, som de fleste mojito passionerede mennesker formentligt kan sætte sig ind i. Ofte ender man nemlig med enten at få en meget sød tår hvor man får suget en stor del af rørsukkeret op med sit sugerør. Ellers ender man med en tår, som er alt for stærk og som slet ikke har det lækre søde over sig.

Denne situation kan man helt undgå hvis man i stedet sørger for at lave noget sukkerlage. Den gode ting ved at lave sukkerlage er, at det vil blive langt bedre opløst i din drik. Det gør, at hver en tår af en mojito vil smage lige som den skal. I mange mojito opskrifter vil der stå, at du skal lave en sukkerlage, og det er heldigvis ikke svært. Det eneste du skal gøre er at blande vand og sukker og varme det op og så har du sukkerlage. Det er noget du både kan bruge til en helt almindelig mojito, men også til en mojito opskrift uden alkohol, hvis du er mere interesseret i det.

En mojito opskrift med lidt luksus er også god

En klassisk mojito har de fleste smagt. Faktisk har nogle drukket så meget af den, at de er ved at blive træt af den. Derfor er der flere og flere, som eksperimenterer med at lave lidt om i den klassiske mojito opskrift. De anvender andre og nye ingredienser og giver generelt denne traditionelle drink et helt nyt liv. Blandt andet vil man kunne finde en champagne mojito opskrift, hvor man har lidt champagne i sin drink. Derudover har man lys rom, som er en meget vigtig ingrediens. Man kan for eksempel bruge Bacardi, men man kan også bruge en af de lidt dyrere typer af rom.

Er man til de læskende drikke kan man også finde en mojito opskrift med sprite. Så slipper man både for sukkerlage og for rørsukker. Skal man lave en meget stor drink, som mange mennesker skal smage, så kan man vælge at følge en mojito opskrift til en bowle. Så ender man med at have en meget stor portion, som folk vil elske at drikke.

 mojito

Brug det rette tilbehør til en mojito opskrift

Der er visse ting, der er vigtige at have når du skal lave en lækker drink med rom, mynte og lime. Det gælder også hvis du vil følge en passion mojito opskrift og være lidt utraditionel. Her skifter man Bacardi ud med for eksempel Passoa, men ikke desto mindre har man brug for det samme udstyr. En af de ting, som man bør anskaffe sig er en limepresser. En anden ting, som man vil sætte stor pris på er en muddler. Det er et meget specifikt redskab, som man bruger til at få saften ud af mynteblade og blande det med rørsukker og de andre ingredienser. Dette redskab er ikke kun anvendeligt når du følger en mojito opskrift, men også når du følger mange andre opskrifter til cocktails. En rørepind er også god at have når du skal lave en mojito. Alternativt kan en barske også være god at have. Du bør altid sørge for, at du har et flot glas du kan hælde din drink i. Her er det et lavt tumbler glas du bør gå efter.

Du kan eksperimentere med din drink

Før man begynder at eksperimentere med nye opskrifter og nye ingredienser bør man kende den traditionelle. Man bør følge en opskrift helt klart og så kan man efterfølgende se om der er noget man vil lave om på. Det kan nemlig sagtens være, at man synes, at det er for meget eller lidt mynte i. Det kan også være, at man synes, at der skal lidt mere mynte i. Måske synes man endda, at man vil have passionsfrugt eller champagne i sin mojito. Om sommeren kan man også putte friske bær i for et frisk pust, der samtidig giver din mojito en flot farve. Disse ting er kun noget man kan vide hvis man eksperimenterer lidt. Mange tror, at man ikke bør lave for meget om på gamle opskrifter, men kun sådan bliver nye ting skabt. Så er man en rigtig bartender bør man bruge sin nysgerrighed til at få nye opskrifter frem og nye drinks lavet.

en lyserød mojito



Google ratings 4.8
Copyright © 2015-2022 Barlife Aps
Dankort VISA MasterCard JCB MobilePay Maestro American Express Viabill Klarna